Michael Krohn-Dehlis træner fyret

Paco Herrera er fyret og erstattet af Abel Resino i Celta Vigo, som ligger til nedrykning i Primera Division

(Foto: Jens Dresling)
(Foto: Jens Dresling)

Nedrykningstruede Celta Vigo, der har danske Michael Krohn-Dehli som et af holdets store profiler, har fyret træner Paco Herrera efter en stribe dårlige resultater.

Klubben meddeler mandag, at 59-årige Paco Herrera erstattes af den seks år yngre Abel Resino.

Dermed blev lørdagens 1-3-nederlag ude til Getafe Paco Herreras sidste kamp i spidsen for Celta Vigo. Trænerfyringen er den syvende i den bedste spanske fodboldrække i denne sæson.

Se også:

Se også: Krohn-Dehli-kasse ikke nok for Celta

Resino har tidligere blandt andet stået i spidsen for Levante, Valladolid og Atlético Madrid. Han har været uden klub siden fyringen i Granada sidste år.

Celta Vigo er uden sejr i seks ligakampe i træk. Det er kun blevet til to point i de kampe. Det efterlader klubben på en nedrykningsplads med blot 20 point for 24 kampe.

Der er fire point op til Zaragoza, som er placeret lige over nedrykningsstregen. Michael Krohn-Dehli er i gang med sin første sæson i spansk fodbold efter skiftet fra Brøndby.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere