Messi runder imponerende milepæl

Argentineren blev matchvinder for Barcelona og rundede 300 mål for Barcelona i sejr over Granada

Lionel Messi fortsætter målstimen med to scoringer mod GRanada. (Foto: AP/Alvaro Barrientos)
Lionel Messi fortsætter målstimen med to scoringer mod GRanada. (Foto: AP/Alvaro Barrientos)

Lionel Messi rundede lørdag aften en imponerende milepæl, da han passerede 300 mål i officielle kampe for Barcelona.

Den argentinske troldmand blev matchvinder for den catalanske storklub, da han scorede begge mål i 2-1-sejren på udebane over genstridige Granada.

Barcelona dominerede stort gennem hele kampen, men det godt fightende og kontrafarlige hjemmehold kom alligevel foran midtvejs i første halvleg, da nigerianske Odion Jude Ighalo afsluttede et fornemt kontraangreb, hvor bolden fra højre blev lagt ind til bagerste stolpe og derfra retur på tværs foran målet til den helt fri angriber, som let kunne sparke bolden i mål.

Læs også:

Se også: Messi hylder brandvarm holdkammerat

Alexis, Messi og Adriano havde store chancer for at score inden pausen, men hjemmeholdet overlevede og kunne lade sig klappe ned i omklædningsrummet med en pauseføring.

Men blot fem minutter inde i anden halvleg slog Messi til for første gang, da han sendte en ripost efter et Fabregas-langskud i nettet til 1-1, og i kampens 73. minut sendte han selv et frispark direkte i mål til 2-1.

Læs også:

Se også: FC Barcelona-stjerne udskrevet fra hospitalet

Sejren var dog ved at komme i fare i slutfasen, da Granada havde et par gode chancer for at udligne, men Brahmi sendte blandt andet bolden i sidenettet fra tæt hold i overtiden, hvorefter Messi i den anden ende var tæt på et hattrick.

Messi har nu scoret 37 ligamål i denne sæsons 24 spillerunder, og i alt er den 25-årige superstjerne noteret for 301 scoringer i 365 kampe for Barcelona. Og så har han i øvrigt scoret i de seneste 14 ligakampe i træk for Barcelona.

Barcelona øger med sejren forspringet til Atletico Madrid til 15 point før madrilenernes kamp søndag ude mod Valladolid.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere