FC Barcelona-stjerne udskrevet fra hospitalet

David Villa kan muligvis være med i weekendens kamp mod Granada, selvom han mandag blev indlagt

David Villa kan spille i weekenden. (Foto: AP)
David Villa kan spille i weekenden. (Foto: AP)

FC Barcelona-spilleren David Villa blev tirsdag udskrevet fra et hospital i Barcelona.

Her blev den spanske landsholdsspiller mandag indlagt med smerter, som viste sig at være forårsaget af nyresten.

- Villa vil genoptage træningen på onsdag. Udviklingen herefter vil afgøre, om han er til rådighed i den næste kamp mod Granada, skriver FC Barcelona på klubbens hjemmeside.

David Villa var med i hele kampen og scorede et mål, da FC Barcelona søndag vandt 6-1 hjemme over Getafe.

Se også: 6-1! Barcelona gav middags-opvisning

Angriberen har efter en skadesplaget optakt til sæsonen kun to gange i denne sæson spillet alle 90 minutter i den spanske Primera Division.

David Villa blev EM-topscorer i 2008 og VM-topscorer i 2010, da Spanien ved begge lejligheder vandt guld.

Han var ikke med ved sidste års EM på grund af et brud på skinnebenet, som holdt ham ude i over et halvt år.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere