Ronaldo: Ja, jeg havde en konflikt med Mourinho

Real Madrid-stjernen Cristiano Ronaldo bekræfter at have haft problemer med sin klubtræner José Mourinho, men at situationen nu er løst

Alt er godt mellem Mourinho og Ronaldo (Foto: AP)
Alt er godt mellem Mourinho og Ronaldo (Foto: AP)

I flere måneder har der været skriverier om en konflikt mellem Cristiano Ronaldo og José Mourinho i Real Madrid.

Det bekræfter Ronaldo nu som at være sandt, men angriberen siger også, at problemerne mellem ham og træneren er løst.

- Det var et meget personligt spørgsmål, men det er løst nu, og alt er godt. Det, som sker i omklædningsrummet, bliver i omklædningsrummet, siger Ronaldo til den spanske avis AS.

Se mere:

Se også: Ronaldo og Mourinho i skænderi

Senest har tv-journalisten Sara Carbonero, der er kæreste med Real Madrid-anfører Iker Casillas, offentligt fortalt, at der er problemer mellem dele af spillertruppen og Mourinho.

Det bryder Ronaldo sig ikke om.

- Visse ting kan jeg ikke snakke om, men det er en delikat situation, og jeg synes ikke, at det var det rigtige at gøre.

- Folk må sige, hvad de vil, selvom jeg ikke mener, at det var det rigtige at gøre, for det, der sker i omklædningsrummet, skal blive i omklædningsrummet, og hvis du ved noget, bør du ikke tale om det offentligt, siger Ronaldo.

Læs mere:

Se også: Oprør: Mourinho skader Reals image

Portugiseren ved ikke, om hans landsmand træder tilbage som træner i Real Madrid, når sæsonen slutter, hvilket mange medier gætter på.

- Jeg tror, at han som minimum fortsætter sæsonen ud, for han er en træner, der altid ønsker at vinde, og vi har stadig muligheder.

- Efter sæsonen kommer han til at beslutte, hvad der er bedst for ham, spillerne og klubben. Men jeg ved ikke, hvad han eller klubben tænker, siger Ronaldo.

Mourinho førte Real Madrid til det spanske mesterskab i sidste sæson, mens holdet i denne sæson er distanceret af FC Barcelona i Primera Division med 16 point.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere