Atletico sejrer ufortrødent videre på eget græs

Atlético Madrid fastholder presset på FC Barcelonas førerhold med 2-0-hjemmesejren over Athletic Bilbao

David Villa jubler efter at have bragt Atletico Madrid på 1-0 mod Athletic Bilbao (Foto: AP)
David Villa jubler efter at have bragt Atletico Madrid på 1-0 mod Athletic Bilbao (Foto: AP)

Med den sjette sejr ud af seks mulige på hjemmebane holder Atlético Madrid presset på FC Barcelona i toppen af spansk fodbold.

Atlético Madrid vandt søndag med 2-0 over Athletic Bilbao, og dermed er hovedstadsklubben efter 12 spillerunder af Primera Division blot ét point efter Barcelonas førerhold.

Se også: Ronaldo tryller i Real Madrid-thriller

11 sejre og blot ét nederlag er Atlético Madrid noteret for hidtil i sæsonen, og den flotte statistik på hjemmebane med lutter sejre kan kun Barcelona matche.

Atletico Madrids succes hænger meget sammen med angrebsduoen bestående af David Villa og topscorer Diego Costa.

Begge profiler var igen på måltavlen søndag aften. Inden pausen havde Villa og Costa scoret et mål hver, og med 2-0-føringen ved pausen var der reelt ikke tvivl om kampens udfald.

Se også: Messi på vej mod negativ rekord

Mens Barcelona og Atlético Madrid fører sig flot frem, så halter Real Madrid en lille smule efter.

Den største af hovedstadsklubberne er på tredjepladsen henholdsvis seks og fem point efter frontduoen.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere