Chok-skifte: David Villa til Atletico

Atletico Madrid snupper den 31-årige spiller fra de spanske mestre

David Villa bliver Falcaos afløser i hovedstadsklubben. (Foto: Daniel Ochoa de Olza/AP)
David Villa bliver Falcaos afløser i hovedstadsklubben. (Foto: Daniel Ochoa de Olza/AP)

Der har floreret mange rygter om, at den spanske landsholdsspiller David Villa var på vej væk fra FC Barcelona. Tidligere i dag er han sågar blevet sat i forbindelse i en opsigtsvækkende byttehandel med Manchester United.

Se også: Nu går Barcelona efter Rooney

Men det bliver dog ikke et skifte til det engelske. I stedet har den katalanske klub nu bekræftet på deres hjemmeside, at angriberen skifter til Atletico Madrid.

Dermed følger spanieren Eric Abidal ud af svingdøren, da franskmanden tidligere i dag blev præsenteret i Monaco.

Handlen vil maksimalt komme til at koste hans nye klub 5,1 millioner euro - cirka 38 millioner danske kroner.

I første omgang skal de betale Barcelona 16 millioner danske kroner, men skal op punge ud med yderligere 15 millioner danske kroner, hvis spilleren også tilhører Atletico Madrid i sæsonen 2014/15. Den sidste sum på 7,5 millioner danske kroner vil blive langet over disken, hvis han også er i den spanske hovedstad i 2015/16-sæsonen.

Til sidst indeholder kontrakten en klausul om, at Barcelona skal have 50 procent af salgsprisen, hvis han bliver videresolgt.

Se også: Avis: Eriksen er på Barcelonas liste

Dermed har hovedstadsklubben fundet afløseren for colombianske Radamel Falcao, der er blevet solgt til Monaco tilbage i juni.

0 kommentarer
Vis kommentarer