Kroatisk stjerne bekræfter Barcelona-skifte

Den kroatiske Sevilla-spiller Ivan Rakitic bekræfter, at han skifter til storklubben FC Barcelona

Rygterne har været tiltagende på det seneste, og nu skulle det være en realitet. Den kroatiske midtbanespiller Ivan Rakitic skifter til storklubben FC Barcelona.

På et pressemøde i Brasilien op til VM bekræfter Rakitic selv skiftet over for den kroatiske presse.

Se også: Barca vil købe Turan fri for 300 millioner

- Min drøm er gået i opfyldelse, siger Rakitic ifølge DPA.

Se også: Barca-køb nummer to præsenteres i dag

Han har i forvejen slået sine folder i spansk fodbold, hvor han har spillet for Sevilla siden 2011. Forinden var han en succes i tyske Schalke 04. Barcelona betaler angiveligt 150 millioner kroner for at hente ham hos den spanske konkurrent.

Rakitic er udset til at spille en stor rolle i jagten på succes for det kroatiske landshold ved VM.

Se også: Avis: Monaco dropper Victor Valdes

Kroatien spiller åbningskamp i turneringen mod værtsnationen Brasilien torsdag aften. De øvrige hold i gruppe A er Mexico og Cameroun.

0 kommentarer
Vis kommentarer