Tæt på skifte: Nu sælger Barcelona Suarez-trøjer

I Barcelona sælger de allerede Suarez-trøjer med 9-tallet på ryggen

Billedet af den nye Barcelona-trøje med Suarez og 9-tallet på ryggen går verden rundt (Screendump: Twitter/Sergi Dominguez)
Billedet af den nye Barcelona-trøje med Suarez og 9-tallet på ryggen går verden rundt (Screendump: Twitter/Sergi Dominguez)

Luis Suarez blev VM-slutrundens helt store skurk, da han i den sidste gruppekamp valgte at bide italienske Giorgio Chiellini i skulderen.

Det ser dog ikke ud til at koste angriberen fra Uruguay andet end den fire måneder lange karantæne, som han er tildelt af FIFA. Angriberens mange mål for Liverpool har nemlig gjort ham så interessant, at Barcelona i den nærmeste fremtid ventes at præsentere ham som sommerens store indkøb.

Se også: Barca-legende: Suarez får problemer her

Se også: Barca-legende: Suarez får problemer her

Og det ligner ikke blot endnu en af sommerens utallige røverhistorier. Barcelonas tøjsponsor Nike er i deres lokale Barcelona-butikker nemlig allerede begyndt at sælge Barcelona-trøjer med navnet SUAREZ på ryggen. Det viser billeder, der er gået viralt på Twitter det seneste døgn.

 

Skal man tro billederne, som der altså er flere forskellige af, så får Suarez trøje nummer 9, og dermed overtager han trøjen fra Alexis Sanchez, der i disse dage rygtes til både Liverpool, Arsenal og Juventus.

Tidligere har også Real Madrid lavet samme trick. Det skete, da der blev solgt trøjer med Gareth Bale, før købet blev officielt.

0 kommentarer
Vis kommentarer