Real Madrid henter VM-stjerne

Ifølge Marca er Champions League-vinderne tæt på Costa Rica-keeperen Keylor Navas

Keylor Navas, der snart kan trække i Real Madrid-trøjen, piller glansen af græske Kostas Mitroglou under det netop afsluttede VM. (Foto: AP)
Keylor Navas, der snart kan trække i Real Madrid-trøjen, piller glansen af græske Kostas Mitroglou under det netop afsluttede VM. (Foto: AP)

Før VM var det groft sagt kun Levante-fans og costaricanere, der for alvor kendte Keylor Navas.

Men så kom slutrunden i Brasilien, hvor målmanden med adskillige pragtpræstationer spillede en hovedrolle i mellem-amerikanernes slutrunde-eventyr, der først sluttede i kvartfinalen.

Se også: Cruyff kritiserer Suarez-køb

Og pludselig er Navas en særdeles eftertragtet herre.

Så eftertragtet, at han ifølge Real Madrids vanlige hoforgan Marca er meget tæt på at skifte til 'Los Blancos'.

Se også: Store forventninger: Barca skal vinde ALT

Avisen skriver, at Real Madrid og Levante er blevet enige om et salg, der kommer til at koste madrilenerne små 75 mio. kroner - det samme som målmandens frikøbsklausul. Heraf får Navas selv i omegnen af 15 mio. kroner.

Ifølge Marca vli skiftet blive offentliggjort så snart, at Real Madrid får solgt Diego López, der meldes på vej til italienske Napoli.

Se også: Toni Kroos bekræfter Real Madrid-skifte

Dermed ser Real Madrid ud til at feje andre bejlere som bysbørnene fra Atletico og FC Porto af banen.

0 kommentarer
Vis kommentarer