Ancelotti efter Real-kollaps: Vi troede kampen var afgjort

Carlo Ancelotti er skuffet over, at Real Madrid ikke kunne holde fast i deres 2-0-føring over Real Sociedad, som i stedet endte med at besejre Real Madrig 4-2 i søndagens opgør i La Liga

Sergio Ramos kan ikke helt forstå, hvad der er sket. (Jose Ignacio Unanue/AP)
Sergio Ramos kan ikke helt forstå, hvad der er sket. (Jose Ignacio Unanue/AP)

Det lignede en regulær formsag for Real Madrid at køre sejren hjem over Real Sociedad, da Ancelotti efter 11 minutters spil så sit hold føre kampen 2-0.

Men sådan gik det langtfra. Real Sociedad kæmpede sig nemlig tilbage i opgøret og sikrede en 4-2-sejr, hvilket skuffer Real Madrids italienske træner.

- Det er ikke en nem kamp at evaluere på. Vi scorede to gange, og vi spillede rigtig godt i en halv time. I resten af kampen var vi dårlige, og måske troede vi, at kampen var afgjort, siger Carlo Ancelotti til Marca.

- Jeg er ked af det, for jeg kan ikke lide, når holdet ikke spiller godt. Vi var ikke gode nok i defensiven til at kontrollere vores føring. Det er ikke én eller to spilleres skyld. Det er holdet, som tabte efter de havde leveret en god halv time.

Se også: Vildt: Real Madrid knækket efter 2-0-føring

Nederlaget har fået spanske medier til at stille spørgsmålstegn ved, om det kan betyde, at Real Madrid vil bruge dagen på at være aktive på transfermarkedet, inden vinduet smækker i. Men det afviser Carlo Ancelotti.

- Nederlaget ændrer ikke noget i forhold til transfermarkedet. Det er os som skal ændre vores fokus og koncentration.

0 kommentarer
Vis kommentarer