Storklub sviner Real Madrid: I er falske

Den pengestærke Paris Saint-Germain-chef Nasser al-Khelaifi skyder med skarpt mod den spanske storklub, der forsøger at lokke den brasilianske superstjerne til Madrid

Ekstra Bladets sportsredaktør, Allan Olsen, har hverken PSG eller Real Madrid blandt top-favoritterne til at vinde årets Champions League. Hør hvorfor her.

Sidste sommer stod transfersagaen om Brasiliens største stjerne på i månedsvis.

Det endte som bekendt med, at blev verdens dyreste fodboldspiller i en vanvidshandel til 1.65 milliarder kroner, da han skiftede til Paris Saint-Germain.

VM var hårdt for Neymar, der brugte meget tid på at ømme sig. Foto: Spansk fodbold - 17. aug. 2018 - kl. 19:08 Medie: Mega-transfer på vej? Vil bruge mere end to milliarder på superstjernen

Denne sommer var PSG-stjernen så igen hovedperson i endnu en transfersaga. Der blev fra mediernes side kraftigt spekuleret i et overraskende skifte til hans tidligere klubs ærkerivaler - Real Madrid. Men den forhenværende Barcelona-profil skød gentagne gange rygterne om en mulig fremtid for de tredobbelte Champions League-vindere ned.

Nu viser det sig, at Madrid-klubben i hvert fald gjorde, hvad de kunne for at lokke Neymar til den spanske hovedstad. Der blev taget både fine og ufine metoder i brug i jagten på at erstatte Cristiano Ronaldo, der som bekendt smuttede til Juventus, fortæller PSG-præsident Nasser al-Khelaifi.

Mangel på respekt
Til præsentationen af PSG's nye Air Jordan-trøjer, som du kan se her, brugte rigmanden fra Qatar nemlig også tiden til at lange ud efter Real Madrid, der ifølge ham langt fra spillede efter reglerne, da de i sommeren talte med Neymar uden det franske hovedstadsholds tilladelse.

Han mener endda, at den spanske storklub fortsat forsøger at få PSG's altoverskyggende stjernespiller til Madrid:

- For at være ærlig er det frustrerende, fordi det selvfølgelig ikke er fair, at andre klubber eller personer taler med vores spillere. Vi bryder os ikke om det, og vi har talt med Real Madrid om det. Vi har et godt forhold til dem, og de siger, at de respekterer PSG. Jeg håber, at det er sandt, siger Nasser al-Khelaifi ifølge det spanske medie Marca.

- Vi respekterer Real Madrid og deres præsident, Florentino Perez, men jeg mener, at det er vigtigt for alle, at vi ikke arbejder bag om ryggen på hinanden, hvis i forstår, hvad jeg mener, fortsætter en tydeligt irriteret præsident.

Artiklen fortsætter under billedet..

Florentino Perez får knap så pæne ord med på vejen af sin kollega i Paris, der beskylder ham for at være falsk og plante historier i pressen. Her præsenterer han Mariano Diaz på sommeren sidste transferdag. Foto: AP/Andrea Comas
Florentino Perez får knap så pæne ord med på vejen af sin kollega i Paris, der beskylder ham for at være falsk og plante historier i pressen. Her præsenterer han Mariano Diaz på sommeren sidste transferdag. Foto: AP/Andrea Comas

Beskylder Madrid for at 'plante' historier
Men kritikken stopper langt fra der. Gennem sommeren rapporterede flere store sportsmedier nemlig, at PSG var bundet på hænder og fødder på grund af de dyre køb af blandt andre det franske stjernefrø Kylian Mbappe og selvfølgelig Neymar, der tilsammen kostede den olierige klub tæt på tre milliarder kroner sidste sommer.

Meldingerne gik på, at de franske mestre var nødt til at sælge en profil for at leve op til Financial Fair Play, men de historier stammer fra Madrid-lejren, er al-Khelaifi overbevist om.

- Disse rygter, der hovedsagligt kommer fra Spanien, ved vi, hvor kommer fra. Det er ligegyldigt for os, hvad de siger, og vi er i sandhed rolige. Vi ved, hvad der er sket, og vi overholder reglerne. Vi har solgt spillere for rekordbeløb, og vi fokuserer kun på os selv og håber, at de (Real Madrid red.) lader os gøre vores arbejde i fred, siger han.

PSG-præsidenten havde dog endnu flere stikpiller til sin spanske kollega, som han beskylder for at være falsk.

- Jeg bryder mig ikke om  folk, der ikke er ærlige, og som lader til, at være dine venner og så går bag din ryg. Jeg kan lide at sige tingene direkte til folk. Jeg er ikke fan af klubber, der taler bag vores ryg, og det er, hvad der sker lige nu.

Tager en snak med Perez
Skal man tro PSG-præsidenten, er luften mellem de to hovedstadsklubber altså iskold. Derfor er der brug for, at de to klubber må tage en snak sammen igen, mener Nasser al-Khelaifi:

- Hvis de vil noget, er det bedre, at vi tager en snak med Florentino Perez, så vi kan fortælle, hvad vi bryder os om, og hvad vi ikke bryder os om. Vi forventer det samme fra alle klubber, ikke kun fra Real Madrid, siger han og fortsætter:

- At 'dræbe' hinanden er ikke sådan, som PSG arbejder, og jeg håber, at andre klubber ikke vil gøre det samme mod os, slutter præsidenten.

Hverken Florentino Perez eller Real Madrid har endnu været ude og kommentere kritikken fra PSG-lejren.

Se også: Neymar raser efter ny episode: - Vil ikke finde mig i det

Se også: Real kaprer spiller i kæmpe transferdrama: Snydt klub er rasende

Se også: Kæmpetransfer under opsejling? Sådan ender superstjernen i Madrid

19 kommentarer
Vis kommentarer