Stjernens stikpille - bedre uden Ronaldo

I et langt interview med Daily Mail taler Gareth Bale blandt mange andre ting om spillestilen uden Ronaldo på holdet. Han mener, at de spiller mere som et hold uden ham

Ronaldo selv kan være ligeglad med ekskollegaens stikpille. Søndag satte han sine to første mål ind for Juventus - se dem her. (Video: AP/SNTV)

Cristiano Ronaldo er den type spiller, som forandrer et hold fuldstændig, når han spiller for dem.

Derfor var der meget debat om, hvad Real Madrid nu skulle gøre, når han forlod dem til fordel for Juventus.

Mange mente, at den spanske storklub skulle hente en stor stjernespiller som erstatning for ham, men det endte de ikke med at gøre, og de måtte derfor forsøge at klare sig med det hold, de allerede havde, som vel også er rigeligt fyldt med stjerner.

Gareth Bale taler i et langt interview med engelske Daily Mail om, hvordan han har det i Real Madrid, og her kommer han også ind på, hvordan holdet har reageret på, at Ronaldo er smuttet.

- Selvfølgelig vil det være lidt anderledes, efter at have haft så stor en spiller her. Det er nok lidt mere afslappet. Det er mere et hold, som samarbejder, i stedet for at handle om en spiller, siger han til Daily Mail.

Ronaldos afgang har givet plads til nogle spillere, som ellers sjældent var en del af truppen i Real Madrid. Bale får også mere spilletid nu, og han er startet inde i de første fire kampe, hvori han har formået at score tre mål.

Artiklen fortsætter under billedet...

Gareth Bale har fået en god start på sæsonen med sine tre mål i fire kampe. Foto: Alvaro Barrientos
Gareth Bale har fået en god start på sæsonen med sine tre mål i fire kampe. Foto: Alvaro Barrientos
 

Snydt i kåringen af årets Champions League mål

Ronaldo vandt prisen for årets mål i Champions League for et saksespark mod Juventus i kvartfinalen.

Gareth Bale scorede imidlertid også et saksesparksmål i Champions League, han gjorde det bare i finalen mod Liverpool i stedet.

Det mål blev ikke engang nomineret til årets mål, selvom hele ti mål blev nomineret, og det føler Bale sig en smule snydt for.

- Jeg ved ikke, hvordan det ikke var på listen!

- Jeg vil gerne vide, hvem der sidder i panelet, for de skal fyres, siger han.

Da Bale blev direkte spurgt, om hans mål var bedre end Ronaldos, skyndte han sig at komme med et meget diplomatisk svar:

- Det er ikke op til mig at bedømme!

Se også: Skadet Delaney misser Champions League-opgør

Se også: En af de helt store: Engelsk legende er død

Se også: Stjernen ser rødt: Nikker skalle og spytter på modstanderen

35 kommentarer
Vis kommentarer