Atlético afværger endnu en gang gummiben i guldkampen

Athletic Bilbao var foran 1-0, men det lykkedes Atlético Madrid at hive tre vigtige point hjem med 2-1-sejr

Luis Suarez blev matchvinder med målet til 2-1 på straffespark, da Atlético Madrid slog Athletic Bilbao med 2-1. Foto: Gabriel Bouys/Ritzau Scanpix
Luis Suarez blev matchvinder med målet til 2-1 på straffespark, da Atlético Madrid slog Athletic Bilbao med 2-1. Foto: Gabriel Bouys/Ritzau Scanpix

Blot to sejre i de seneste seks kampe for Atlético Madrid har åbnet den spanske guldkamp op igen, men onsdag aften kom holdet tilbage på ret kurs.

På trods af at topholdet kom bagud 0-1 mod Athletic Bilbao, lykkedes det at hente de tre point med en gevinst på 2-1.

Dermed brød Atlético også en skidt stime. Inden sejren havde La Ligas dukse ikke vundet på hjemmebane i ligaen siden slutningen af januar.

Med de tre point er Atlético nu seks point foran FC Barcelona, der er nærmeste forfølger med 12 spillerunder tilbage.

Simeones tropper forsøgte at skabe kampen, men trods klar overvægt i boldbesiddelse i den første halvdel af første halvleg, lykkedes det ikke at komme frem til nævneværdige chancer.

I stedet udnyttede de baskiske gæster en kort blunder i Atléticos ellers så stærke defensiv efter 20 minutter.

Iñaki Williams løb fri ved baglinjen og sendte bolden skråt tilbage i feltet, hvor Iker Muniain heldigt fik skrabet bolden ind med et kludespark.

Skulle hovedstadsklubben snuble i guldjagten for fjerde gang i de seneste seks kampe?

Det bar i den retning indtil første halvlegs sidste minut, hvor Marcos Llorente headede Thomas Lemars fine forarbejde ind til 1-1.

De tiltagende gummiben aftog, og efter pausen løftede førerholdet niveauet, som bestemt ikke havde været imponerende i de første 45 minutter.

Luis Suarez tilkæmpede sig hurtigt et straffespark, som han selv omsatte med sit 18. ligamål i sæsonen.

Pludselig var Atlético mere til at kende igen. Defensiven stod godt og kompakt, presset fungerede, og et kontramål til 3-1 virkede mere plausibelt end en udligning.

Afgørelsen kom dog ikke, og i stedet var gæsterne tæt på udligningen i tillægstiden.

Christian Eriksen lykønsker målscorer Milan Skriniar. Foto: Daniele Mascolo/Reuters Italiensk fodbold Eriksen-effekten: Mål på et minut

Indkastspecialisten Thomas Grønnemark arbejdede onsdag for første gang med FCK-spillerne. Foto: Gisle Thorsen FC København FCK's nye våben: Hyrer kendt specialist

Thomas Gravesen har haft mange sjove fodboldsnakke med Tommy Troelsen. Foto: David Klein /Reuters/Ritzau Scanpix Fodbold Rørt Gravesen: Utroligt trist