Det er magre tider i storklubben Atlético Madrid, der har svært ved at følge med i den spanske mesterskabskamp og nu også må vinke farvel til pokalturneringen.
Højest overraskende tabte Atlético 1-2 på udebane til Leonesa, der til daglig spiller i Segunda Division B på tredjehøjeste niveau i det spanske ligasystem.
Sergio Benito sørgede for chokresultatet med syv minutter igen af den forlængede spilletid.
Atlético blev fanget i et kontrastød, og defensiven var i uorden, da et blødt indlæg fra venstre side fik lov at sejle hele vejen på tværs af feltet til Benito, som hamrede bolden fladt i mål.
Det var ellers storfavoritterne, der havde taget 1-0-føringen efter lidt mere end en times spil.
Angel Correa stod pludselig fri på kanten af feltet og sendte bolden konsekvent i nettet.
Det tidligere så forsvarsstærke Atlético-hold ligner dog ikke sig selv i øjeblikket. I lørdags tabte Diego Simeones tropper til nedrykningstruede Eibar, og heller ikke mod Leonesa kunne man holde målet rent.
Syv minutter før tid skabte en høj bold panik i Atléticos felt, og efter et par tilfældigheder kunne Julen Castaneda sende kampen i forlænget spilletid med et brag af en helflugter.
Der skete en fejl under valideringen af din bruger.
Gå til Min profil eller prøv igen senere.