Atlético Madrid hænger på Barcelona

Atlético Madrid hentede tre vigtige point med en smal udesejr over Athletic Bilbao den bedste spanske række

Atletico Madrid hænger på i toppen. (Foto: EFE)
Atletico Madrid hænger på i toppen. (Foto: EFE)

Atlético Madrid har efter Barcelonas mange pointtab spillet sig helt ind i hjertet af mesterskabskampen i den spanske Primera Division.

Onsdag aften gæstede Atlético Madrid Athletic Bilbao, og her hentede madridklubben yderligere tre point, da det blev til en smal udesejr på 1-0.

Dermed spillede Atlético Madrid sig op på 79 point ligesom Barcelona med fire runder tilbage af den bedste spanske række.

Se også: En mand stod bag syv mål: Vildt Suarez-show bremser Barças krise

Gæsternes enlige mål faldt efter 38 minutter i første halvleg, og det var et smukt et af slagsen. Antoine Griezmann modtog bolden i højre side og tog et træk og lagde en flot bold direkte ind i Bilbaos felt, hvor Fernando Torres headede Atletico foran 1-0.

Atletico formåede at holde hele vejen hjem.

Sevilla uden Michael Krohn-Dehli tabte ude 1-2 til Sporting Gijón, mens Valencia hjemme vandt hele 4-0 over Eibar.

Se også: Zidane lover: Bale har lang fremtid i Real Madrid

De helt store cifre skulle dog findes i La Coruña, hvor Barcelona maltrakterede Deportivo La Coruña med hele 8-0. Her stod Luis Suarez for fire scoringer, da Barcelona fik vendt den aktuelle krise.

Det var Barcelonas første ligasejr i fem forsøg, og dermed er der stadig fuld spænding i kampen om det spanske mesterskab.

Real Madrid spiller den sene kamp i Primera Division og møder hjemme Villarreal.

Se også: Barca-træner: Vores overtræk har nået grænsen

4 kommentarer
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere