Atlético narrede Real i Madrid-derby

Stik mod spil og chancer vandt Atlético Madrid 2-0 over Real Madrid i Fernando Torres' comeback-kamp

Fernando Torres gjorde comeback for Atlético Madrid, der slog Real Madrid 2-0 i pokalturneringen. (Foto: AP/Paul White)
Fernando Torres gjorde comeback for Atlético Madrid, der slog Real Madrid 2-0 i pokalturneringen. (Foto: AP/Paul White)

Real Madrid oplevede onsdag aften noget for dem helt uhørt i denne sæson.

For med et 2-0-nederlag til 'lillebror' Atlético Madrid i den første af to 1/8-finaler i Copa del Rey har kongeklubben nu tabt to kampe i træk.

Noget af kovending for klubben, der eller var på vej mod verdensrekorden for flest vundne kampe i træk.

Men det kan de takke sig selv for. For der var immervæk chancer for at vinde på Vicente Calderón, hvor superstjernen Cristiano Ronaldo startede på bænken.

Også fordi det ikke rigtig kørte for hjemmeholdet, der havde Fernando Torres med for første gang siden hjemkomsten.

Men det var begrænset, hvad han havde at byde på - ja, faktisk var første halvleg blandt de sløjeste, de stribede har spillet i denne sæson. For blot anden gang fik de ikke registreret en eneste afslutning inden for målrammen.

Der blev solgt 2000 Torres-trøjer på Vicente Calderón, da den hjemvendte søn søndag blev præsenteret på hjemmebanen i Madrid (Foto: AP) Spansk fodbold - 6. jan. 2015 - kl. 18:49 Torres-mania i Madrid: Solgte 222 trøjer i timen

Den statistik så der ikke ud til at skulle ændres på fra anden halvlegs start, hvor Real Madrid for alvor pressede speederen i bund.

Alligevel vendte lykken for hjemmeholdet - med lidt Real-hjælp. Der var nemlig spillet en lille time, da Sergios Ramos flåede Raul Garcia omkuld i målfeltet.

Klart straffespark, som Raul Garcia selv sparkede - hårdt og præcist i højre side og lige præcis udenfor Keylor Navas' rækkevidde.

Så livede Vicente Calderón for alvor op, og der var såmænd stående ovationer, de træner Diego Simeone i samme moment valgte at skifte Fernando Torres ud.

Den stilling skulle nemlig forsvares.

I den anden Madrid-lejr sendte Carlo Ancelotti Ronaldo på banen, men nu lugtede hjemmeholdet blod.

Se også: Barcelona-boss udskriver præsidentvalg

Og det hele gik op i en højere enhed et kvarter før tid, da et hjørnespark fra højre side blev sendt lige ind i pandebrasken på José Maria Gímenez, der headede Atlético foran 2-0.

Ikke helt fortjent, med det er de ligeglade med på Vicente Calderón.

De kan glæde sig en hel uge - der er returopgør mellem de to Madrid-hold 15. januar.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere