Båret fra banen: Real Madrid-profil alvorligt skadet

Offensivspilleren Marco Asensio fra Real Madrid kan givetvis se frem til en meget lang pause. Natten til onsdag måtte han udgå fra testkampen mod Arsenal

Marco Asensio måtte efter 64 minutter lade sig udskifte med hvad der ligner et overrevet korsbånd. Foto: Geoff Burke/Ritzau Scanpix
Marco Asensio måtte efter 64 minutter lade sig udskifte med hvad der ligner et overrevet korsbånd. Foto: Geoff Burke/Ritzau Scanpix

I Real Madrid er man i fuld gang med at forberede sig på den kommende sæson, og som en del af det spillede de natten til onsdag en testkamp mod Arsenal, som man vandt efter straffesparkskonkurrence.

Trods sejren var der ikke udelukkende smil at spore hos Real Madrid, da man undervejs måtte se den spanske landsholdsspiller Marco Asensio forlade banen på en båre med en alvorlig knæskade, som potentielt kan koste ham en lang pause.

Real Madrids cheftræner tog i hvert fald skaden ganske seriøs ved pressemødet efter kampen.

- Det er bekymrende, men forhåbentligt er det ikke så slemt. Han er dog taget direkte til hospitalet for at blive undersøgt, og det ser skidt ud, lyder det fra Zinedine Zidane.

Marco Asensio nåede at få lidt mere end et kvarter på banen, som må siges at have været særdeles begivenhedsrig, hvor han både assisterede og scorede, inden han altså måtte forlade banen med en skade, som den spanske sportsavis Marca mener er en klar korsbåndsskade

Med Asensio skadet bliver det nu interessant, hvordan det påvirker Real Madrids transferpolitik, da en meget alvorlig skade kan betyde, at en spiller som Gareth Bale alligevel kan få en plads på holdet.

Se også: Messi og chef får straf

Se også: Braithwaite fortsætter i La Liga-klub

Se også: Profil skadet - dyr sejr til FCK
3 kommentarer
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere