Bale gør det igen: Orkede ikke mere

Gareth Bale gad endnu en gang ikke at se Real Madrids kamp færdig og smuttede før tid

Se alle mål fra Real Madrids nederlag til Real Sociedad

Man kan sige meget om Gareth Bale, men han lader ikke til at bekymre sig ret meget om egen popularitet i det spanske.

Waliseren var endnu en gang henvist til tribunen på Santiago Bernabeu, da Real Madrid torsdag tabte til Real Sociedad i den spanske pokalturnering, Copa del Rey.

Han orkede dog ikke at se kampen færdig og smuttede efter 82 minutters spil - umiddelbart inden Rodrygo reducerede til 2-4 for Real Madrid, og dermed nåede Bale heller ikke at ikke at få Nachos overtidsreducering til 3-4 med.

Gareth Bale har efterhånden gjort det til en vane at smutte efter lidt mere end 80 minutters spil, og hver gang det sker, så dokumenteres det flittigt af spanske medier. I dette tilfælde fik AS billeder af, at han forlod Santiago Bernabeu i sin bil før tid.

Artiklen fortsætter under billedet..

Gareth Balle stjæler igen opmærksomheden i Madrid. Foto: SERGIO PEREZ/Ritzau Scanpix
Gareth Balle stjæler igen opmærksomheden i Madrid. Foto: SERGIO PEREZ/Ritzau Scanpix
 

Om det var frygten for trafikken uden for stadion eller Real Madrids dårlige præstation, der fik ham til at smutte, er uvist, men det tidlige exit får officielt ingen konsekvenser.

Real Madrids interne regler foreskriver således, at spillere har lov til at forlade tribunen efter 80 minutter, men spørgsmålet er, om Zinedine Zidane ikke noterer sig Bales manglende interesse i holdkammeraterne på banen.

De efterhånden mange tidlige exitter gør naturligvis ikke situationen lettere for Bale i Real Madrid og spansk fodbold generelt, hvor han beskyldes for ikke at investere nok. Blandt andet med påstande om at hans spanske er for dårligt, og at han bruger for meget tid på golfbanen.

Gareth Bale har blot været i aktion to gange i 2020. De seneste uger har han siddet ude med en skadet ankel, men han var angiveligt klar til at spille kampen mod Real Sociedad torsdag aften, hvor han dog blev forbigået af Zinedine Zidane, der bestemt ikke lader til at have et særligt godt øje til 30-årige Bale.

Han var som så ofte før rygtet væk i januars transfervindue, men heller ikke i denne omgang lykkedes det at finde en klub, der ville overtage waliserens gigantiske løn.

Hans kontrakt udløber i sommeren 2022, og Bales agent, Jonathan Barnett, har flere gange understreget, at hans klient er glad for at være i Madrid og gerne opfylder kontrakten.

Se også: Bale-agent afviser rygter: - Latterligt

Gareth Bale var ikke klar til at gå ned i løn for at få spilletid i Tottenham. Foto: Ritzau Scanpix Premier League - 1. feb. 2020 - kl. 20:05 Se stjernens vanvittige lønkrav

Mikkel Damgaard er efter det rygtede beløbs størrelse at dømme FC Nordsjællands tredjedyreste spiller. Foto: Jens Dresling Sport og Spil Vilde tal: Så meget har FCN scoret på spillersalg

59 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere