Barca i Messi-panik: Afslører fire dramatiske og afgørende dage

Lionel Messi var sidste sommer millimeter fra at forlade Barcelona og skifte til Manchester City

Heldigvis for FC Barcelona er Lionel Messi og Luis Suárez gode venner, og derfor blev førstnævnte overtalt til at blive i klubben sidste sommer. Her ses de med Cesc Fabregas på ferie på Ibiza denne sommer. Foto: Silvia & Sergio /Splash News/All Over Press

Det var slut. Beslutningen var truffet. Lionel Messi havde ingen planer om at vende tilbage til FC Barcelona. Han havde alle planer om at skifte til Manchester City.

Så gik ledelsen i panik. Forståeligt.

Den spanske avis Mundo Deportivo kan nu løfte sløret for fire dramatiske dage i den catalanske storklub sidste sommer, hvor Lionel Messi var øjeblikke fra at sende chokbølger gennem den by og klub, som han var enehersker i. Gennem hele fodboldverdenen.

I efterdønningerne af den skattesag, der tidligere i år gav ham en betinget fængselsdom, havde Lionel Messi det på samme måde, som rivalen Ronaldo har i disse dage. Træt af Spanien og en lyst til at komme langt væk.

Destinationen var det rige nord, Premier League og Manchester City. Genforening med Pep Guardiola. Det var kommet så vidt, at meldingen var givet til præsident Josep Maria Bartomeu.

Sammen med Neymar og Suárez udgør Lionel Messi en giftig trio i Barcelona-angrebet. Foto: TV3 Sport
Sammen med Neymar og Suárez udgør Lionel Messi en giftig trio i Barcelona-angrebet. Foto: TV3 Sport
 
Dramatiske og afgørende dage - og en overtalelse af holdkammeraten
Og så handlede ledelsen. Den 18. juli fløj Bartomeu og vice-præsident Jordi Mestre straks til Miami for at mødes med Jorge Messi - Lionels far og manden, der er med i alle vigtige beslutninger i argentinerens liv.

Intensive forhandlinger på et luksushotel i Miami førte dog ingen veje.

19. juli indledte Luis Enrique træningen i klubben, men det var uden flere store stjerner - blandt andet på grund sommerens store turneringer, EM og Copa América Centenario - og selvsagt også uden Messi.

Men så kom redningen for Barcelona. Over to dage og to middage skulle Luis Suárez ifølge den spanske avis have forklaret sin ven og angrebskollega, hvorfor det var en virkelig god idé, at han blev i klubben.

Messi købte argumenterne fra den tidligere Liverpool-bomber og blev i klubben. Men spørgsmålet er, hvor glad han i dag er for den beslutning?

Lionel Messi har fortsat ikke forlænget den kontrakt, der udløber næste sommer - og den slags giver altid anledning til spekulationer. Et trofæskab, der i denne sæson kun blev fyldt med en pokaltitel, mens rivalerne fra Real Madrid tog sig af mesterskab og Champions League, betyder nok også, at Suárez igen skal invitere på middag, hvis vennen skal blive.

21 gigantiske navne kan skifte klub denne sommer - bliv klog på hver og en her

Lyst til noget helt andet? En tysk tennisstjerne gik onsdag konkurs - hvem og hvorfor kan du se lige her

Heldigvis for FC Barcelona er Lionel Messi og Luis Suárez gode venner, og derfor blev førstnævnte overtalt til at blive i klubben sidste sommer. Her ses de med Cesc Fabregas på ferie på Ibiza denne sommer. Foto: Silvia & Sergio /Splash News/All Over Press
Heldigvis for FC Barcelona er Lionel Messi og Luis Suárez gode venner, og derfor blev førstnævnte overtalt til at blive i klubben sidste sommer. Her ses de med Cesc Fabregas på ferie på Ibiza denne sommer. Foto: Silvia & Sergio /Splash News/All Over Press
 
8 kommentarer
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere