Barca-præsident: Ny Messi-kontrakt et spørgsmål om tid

Både FC Barcelona og Lionel Messi er klar til at forlænge argentinerens aftale, der udløber i 2018

Messi mod Las Palmas. Foto: AP
Messi mod Las Palmas. Foto: AP

FC Barcelonas præsident forsøger nu at lægge låg på alle spekulationer om, at superstjernen Lionel Messi skulle være på vej væk fra klubben.

Den lille argentiners kontrakt udløber i sommeren 2018, men ifølge præsident Josep Maria Bartomeu er en ny aftale på trapperne.

- Der er ingen grund til at have nerver på. Jeg vil gerne berolige alle. Vi har samtaler på et personligt plan, og det er bare et spørgsmål om tid.

- Leo (Lionel Messi, red.) vil gerne være her. Vi vil gerne ham til at forny kontrakten, og det er meget vigtigt for klubben og for Barcelona, siger han.

Hvis ikke Messi forlænger sin kontrakt inden sommer, vil han kunne forhandle med nye klubber. Derfor vil Barcelona gerne forlænge "jo før, jo bedre".

- Når to parter forstår hinanden, så må der være en lykkelig slutning. Jeg håber, at han bliver her, til han stopper karrieren, siger Bartomeu til catalansk tv.

- Jeg kan ikke gå i detaljer, men vi snakker med hans folk. Han er den bedste spiller i verden, og vi vil have ham til at blive, og han vil blive, lyder det.

Messi var på banen og kom på måltavlen i lørdagens Barcelona-sejr over Las Palmas. Foto: AP
Messi var på banen og kom på måltavlen i lørdagens Barcelona-sejr over Las Palmas. Foto: AP
 

Det forlyder i øvrigt, at der også bliver snakket med den tyske målmand Marc-André ter Stegen og kroatiske Ivan Rakitic om nye kontrakter.

Messi har også i denne sæson været i forrygende form. Senest var han lørdag med til at sikre Barcelona en storsejr over Las Palmas.

Argentineren har scoret 14 mål i den spanske liga indtil videre.

Se også: Barcelona sejler sig til sejr i chancehav

Se også: Ballade i Barcelona: Intern uro om Messis kontrakt

Se også: Vildt! Barcelona fyrer ansat for Messi-kritik

2 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere