Barça-profil truer med exit

Arturo Vidal har gjort sig meget som indskifter for FC Barcelona, men det er ikke længere nok for chileneren

Arturo Vidal har været ganske målfarlig denne sæson, hvor han har nettet seks gange i 22 La Liga-kampe. Foto: Albert Gea/Ritzau Scanpix
Arturo Vidal har været ganske målfarlig denne sæson, hvor han har nettet seks gange i 22 La Liga-kampe. Foto: Albert Gea/Ritzau Scanpix

I sommeren 2018 skiftede Arturo Vidal noget opsigtsvækkende til FC Barcelona i hvad der ikke umiddelbart lignede en oplagt parring.

Den nu 33-årige chilener har da også primært gjort sig som indskifter for det spanske storhold, men det rækker altså ikke længere.

Det siger han i et interview til Barcelona-avisen El Periódico.

- Jeg vil føle mig vigtig og hvis ikke... så vil jeg se mig om efter noget andet i min karriere, siger han til avisen.

Han uddyber, at han særligt vil spille de store kampe og gerne være en del af kampene om trofæer her mod slutningen af sæsonen.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Lautaro Martinez (th.) har længe været i søgelyset for FC Barcelona og det nævnes hyppigt, at man i det spanske er interesserede i en byttehandel, gerne involverende Arturo Vidal, med Inter-angriberen. Foto: Sergio Perez/Ritzau Scanpix
Lautaro Martinez (th.) har længe været i søgelyset for FC Barcelona og det nævnes hyppigt, at man i det spanske er interesserede i en byttehandel, gerne involverende Arturo Vidal, med Inter-angriberen. Foto: Sergio Perez/Ritzau Scanpix

Godt forhold til Conte
I samme interview kommer Barca-profilen ind på sit fortsat gode forhold til Inter-træneren Antonio Conte, som styrede tøjlerne i Juventus, da Vidal også var i truppen.

- Vi har et fremragende forhold. Han ved, at jeg er en vinder og at han kan regne med mig, siger Vidal.

Sammen vandt de tre Serie A-titler mellem 2011 og 2014, inden Conte blev italiensk landstræner og siden prøvede kræfter med Premier League for Chelsea.

Vidal er også selv klar over, at han har CV'et i orden.

- Jeg vil ikke være en brik i et puslespil, for jeg er ikke en ung knægt længere. Tværtimod så har jeg haft mig en virkelig god karriere, siger han.

Arturo Vidal har i denne sæson været en del af 31 kampe for FC Barcelona. I gennemsnit bliver det dog kun til en halvleg pr. kamp målt på minutter, han har spillet.

Han fastholder dog, at han har et godt forhold til klubbens fans både på og uden for banen.

- De kan lide, at jeg bringer så meget liv på banen - også selvom man altid snakker om den såkaldte Barca-DNA, siger han.

Med tanke på FC Barcelonas interesse i Inter-angriberen Lautaro Martinez og Vidals nye flirten med Inter, er der altså lagt i kakkelovnen til en større byttehandel mellem de to klubber.

Se også: 'Snydt' af dommeren: Det er utroligt!

Se også: Hun troede han havde en elskerinde

Se også: Kovending i Sisto-sag: - Ingen som ham

21 kommentarer
Vis kommentarer