Barca-rivaler svarer igen - med dansk legende

Espanyol brød sig ikke om La Ligas benovelse over Lionel Messi og svarede kækt igen på Twitter

Espanyol bekender sig til flerguderi.
Espanyol bekender sig til flerguderi.

19. mar 20:45 Barcelona - Valencia

LaLigaStadion: Camp Nou, Spanien Dommer: Alejandro Jose Hernandez Hernandez
Barcelona
4
2
Slut
Valencia

Billedet var ikke til at tage fejl af, og referencen til det guddommelige var oplagt.

Så oplagt, at La Ligas officielle Twitter-konto brugte det, da Lionel Messi med to mål i søndagens kamp mod Valencia, for ottende sæson i træk nåede 40 sæson-mål.

Stjernen over dem alle i storklubben FC Barcelona blev fanget på banen, mens en fan i baggrunden havde taget et flag frem, hvor der kort og godt stod 'Dios', der er det spanske ord for guder. Under teksten var et billede af en jublende Messi.

Med teksten 'I Barcelona er Messi som en religion' blev billedet lagt ud under kampen.

Og det er da muligt, at argentineren minder om en gud eller halvgud eller noget deromkring i og omkring Camp Nou. Men ikke hos rivalerne Espanyol, der også holder til i Barcelona - et kvarters kørsel fra det enorme stadion.

Hvis man i Real Madrid er ved at brække sig over Lionel Messi, så er det ikke godt at vide, hvor kvalmende en fornemmelse de sidder med i Espanyol, der altid har levet en tilværelse i FC Barcelonas enorme skygge.

Uanset smagen i munden var klubben dog hurtig med et svar søndag, da LaLiga smed tweetet ud i 'virkeligheden'.

- Ikke ligefrem, venner i @LaLiga. I Barcelona er vi faktisk ret polyteistiske (troen på flerguderi). Er I med?, svarede Espanyol med billeder af fire af klubbens store spillere gennem de sidste mange år: Raúl Tamudo (1997-2010), Marañón (1974-1983), Thomas N'Kono (1982-1991) og danske John Lauridsen (1982-1988).

Sidstnævnte var en stærk midtbaneprofil i sine seks år i Barcelona-klubben. Han kom fra Esbjerg og tog videre til Málaga, før han vendte hjem til Esbjerg og dansk fodbold i 1990.

Han er noteret for 27 A-landskampe for Danmark 1981-1988 - og tre mål. Han var en del af EM-truppen i Frankrig i 1984.

John Lauridsen ses her til højre i åbningskampen mod Frankrig under EM i 1984. Han er blandt vidnerne til Manuel Amoros' udvisning efter at have nikket Jesper Olsen en skalle. (Foto: All Over Press)
John Lauridsen ses her til højre i åbningskampen mod Frankrig under EM i 1984. Han er blandt vidnerne til Manuel Amoros' udvisning efter at have nikket Jesper Olsen en skalle. (Foto: All Over Press)
 

kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i fodbold
Seneste i fodbold
Hent flere
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen