Barca-stjerne risikerer lang fængselsstraf: I slagsmål med popnavn

Tyrkisk landsholdsspiller skal straffes for at have brækket næse og viftet med pistol

Barcelona har mere antydet, at Arda Turan er uønsket tilbage i den velkendte  trøje (Foto:
Ritzau/Scanpix)
Barcelona har mere antydet, at Arda Turan er uønsket tilbage i den velkendte trøje (Foto: Ritzau/Scanpix)

Tyrkiets store fodboldnavn Arda Turan kan vistnok glemme alt om en dag at vende 'hjem' til Barcelona.

Den 31 årige midtbanespiller risikerer at få 12 1/2 års fængsel efter blandt andet at have viftet med en pistol og brækket næsen på en popstjerne under lejeopholdet i den nye Istanbul-storklub, Basakesehir.

Det er nyhedsbureauet Anatolia, som kan fortælle, at Barcelona-spilleren vil blive tiltalt for ulovlig våbenbesiddelse, vådeskud, vold og seksuelle krænkelser.

De mange voldsomme anklager kommer efter, at Arda Turan ikke længere nøjes med at skeje ud på fodboldbanen, men også i nattelivet.

Landsholdsstjernen, der lige nu er i gang med at afsone 16 spilledages karantæne for at have angrebet en linjevogter, har brugt kamppausen til at gå på natklub, måske fordi konen er gravid i ottende måned

Her brækkede han næsen på et af Tyrkiet store popnavne Berkay Sahin, som blandede sig, da Arda Turan generede popstjernens kone, Özlem Ada Sahin med en masse seksuelle hentydninger.

Det resulterede i en brækket næse.

Mens Berkay Sahin var under behandling og i gang med at blive lappet sammen på et nærliggende hospital, troppede Arda Turan op med en pistol.

Efterfølgende har politiet kunne se på overvågningsbilleder, at Barcelona-spilleren ankom viftende med pistolen.

Tyrkiske medier har tidligere fortalt, at besøget handlede om, at Arda Turan ville give pistolen videre til Berkay Sahin eller konen.

En af dem fik tilbudt, at han eller hun kunne skyde ham i hovedet, hvis de troede, at der var faldet seksuelt krænkende og chikanerende bemærkninger til den forurettede kone.

Da lejesvenden fra Barcelona lagde pistolen fra sig, og det trak op til den store forbrødring, gik pistolen af, og en tyrkisk avis har siden vist et billede af skudhullet.

Efterfølgende blev Arda Turan taget med til afhøring af politiet, men fik efter tre timers forhør lov at tage hjem, hvor han efterfølgende på Instagram har nægtet at være indblandet i noget som helst med pistol og brækket næse.

'Hospitaletsbesøget' handlede udelukkende om ære.

Efter tre timers afhøring kunne Arda Turan tage hjem til sin gravide kone (Foto: AP)
Efter tre timers afhøring kunne Arda Turan tage hjem til sin gravide kone (Foto: AP)
 

Det skal retten nu tage stilling til, og det kan ligne op ad bakke for fodboldstjernen, der igennem karrieren hos Atletico Madrid, Galatasaray og Barcelona har fået skaffet sig et ry som 'the badboy'.

Tidligere har han udover overfaldet på linjevogter blandt andet kastet med med en fodboldstøvle.

Arda Turan gjorde for alvor opmærksom på sig selv ved EM i England med to mål mod Kroatien og to gule kort, som som blev vekslet til en udvisning.

Siden da har han gjort meget lidt for at gøre tilværelsen nemmere.

Tværtimod har han vadet i problemer, og Barcelona har mere end antydet, at Arda Turan er uønsket, så det passede den spanske storklub godt, da Besakesehir ved årsskiftet valgte at leje ham i 2 1/2 år.

Han blev i lufthavnen modtaget som den store helt, men det kan ende med, at klubben ikke vil få den store glæde af lejeaftalen.

Se også: Barcelona-badboy mistænkt: Popstjerne har brækket næsen

Se også: Udlejet Barca-spiller går amok på dommer - får giga-karantæne

Se også: Dårlig smag i munden: Iniesta trøstede udskældt tyrker

1 af 2 Den tyrkiske landsholdsstjerne Arda Turan fik en heltemodtagelse, da han først i det nye år kom tilbage til Tyrkiet på en lejeaftale (Ritzau/Scanpix)
2 af 2 Barcelona har mere antydet, at Arda Turan er uønsket tilbage i den velkendte trøje (Foto: Ritzau/Scanpix)
26 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere