Barca tænder guldhåbet med El Clásico-sejr

Der var drama, hårdt spil og en bizar dommerpræstation, da FC Barcelona vandt 2-1 hjemme mod Real Madrid

Det var tæt på for Real Madrid, der dog til sidst måtte se sig slået 2-1 af Barcelona på Camp Nou. Se mål og chancer her. (Video: SNTV)

Da tæppet søndag aften gik op for endnu en udgave af verdens måske mest berømmede fodbold-derby, El Clásico, kunne ingen være i tvivl om, at opgøret mellem de spanske giganter FC Barcelona og Real Madrid handlede om meget mere end blot tre point og førstepladsen i tabellen.

Se også: Real-legende: Stop den attitude, Ronaldo

For værterne handlede kampen om fortsat at opretholde den stime, der i de seneste ti kampe har givet dem ni sejre i Primera Division. Catalanerne har udnyttet ærkerivalernes nylige formdyk til at overtage førstepladsen i ligaen.

Derfor handlede opgøret omvendt også for madrilenerne om at bygge videre på den forløsende sejr, holdet præsterede mod Levante sidste weekend. Selv om både Luis Enrique og Carlo Ancelotti på forhånd havde udtalt, at kampens resultat ikke var af afgørende betydning for sæsonen, så er der ingen tvivl om, at især Ancelottis trænersæde i Madrid, trods fredning fra klubpræsident Perez, hurtigt ville kunne blive meget varmt, hvis Los Blancos endnu engang underpræsterede.

Se også: Før Barca-brag: Real-træner fyringstruet

Endeligt var opgøret, som det længe har været, skueplads for den fortsatte kamp mellem verdens to bedste fodboldspillere, Lionel Messi og Cristiano Ronaldo. Flere har, siden overrækkelsen af Ballon d’Or til Ronaldo i januar, kritiseret portugiseren for ikke at være hæderen ligeså værdig som Messi.

Blot 12 minutter inde i kampen understregede Ronaldo dog, at han aldrig skal undervurderes. Efter en start domineret af værterne, fandt Karim Benzema pludselig Ronaldo tæt under mål, hvor kun overliggeren forhindrede ’CR7’ i at lægge en dæmper på det højlydt oplagte hjemmepublikum. På angrebet efter var også Isco tæt på føringsmålet.

Se også: Skifte i 2018: Sådan er Cristiano Ronaldos plan

Men publikum nåede aldrig at blive stille. Dertil skete der simpelthen for meget. Jeremy Mathieus åbningsmål på et Messi-oplæg efter 19 minutter virkede på Real Madrid, som en rød klud gør på en tyr. Symptomatisk for Ronaldos kolossale betydning for sit hold, var det portugiseren, der satte en målgivende fod på Benzemas hæl-aflevering til fortjent udligning efter 31 minutter. Og det kunne sagtens være blevet til flere i første halvleg.

Desværre mistede kampens dommer Antonio Lahoz fuldstændig overblikket. Anden halvleg blev en hårdt spillet og uskøn affære, hvor advarsler i øst og vest lagde en dæmper på især Real Madrid-forsvarernes mod i tacklingerne.

Kriger, kannibal og kærlig familiefar. Luis Suarez er en mand med en splittet personlighe (Foto: AP) Sport og Spil Bidende fodbolddræber og blidt familiemenneske

Derfor kunne Barca langsomt få overtaget i en kamp, hvor de ellers havde set mest presset ud, efter Luis Suarez efter 56 minutter over en halv banelængde fik serveret en friløber af Dani Alves. Uruguayaneren svigtede ikke, men satte en ægte angriberscoring ind bag Casillas i Madrid-målet.

I det intense og dramatiske derby led Real Madrid en hård skæbne i en tid, hvor tingene i forvejen ikke går deres vej.

 

86 kommentarer
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere