Barcas vidunderdreng skifter nationalitet

Ansu Fati fik fredag et spansk pas - lige i tide til at komme i bruttotruppen til U17-VM i Brasilien i oktober

Man kan formentlig anklage de spanske myndigheder for mangt og meget. Men når det gælder en ekspresbehandling af en sportsstjernes statsborgersag, så går det tjept.

For efter at have fået sit helt store gennembrud i denne sæson for Barcelona har den blot 16-årige Ansu Fati fredag endelig fået et spansk pas, og han kan dermed repræsentere Spanien ved U17-VM i Brasilien i næste måned.

Fati er født i Guinea-Bissau, hvor han i sagens natur også er statsborger. Inden han blev født, tog hans far, Bori, til Portugal for at finde arbejde. Da Fati Ansu blev født, søgte faren til Spanien, hvor han kom til den lille kommunistiske kommune Marinaleda.

Her hjalp den lokale borgmester ham til at få et arbejde, og han blev genforenet med sin familie, da lille Ansu var seks år gammel.

Sammen med sin storebror, Braima, begyndte han til fodbold i byen Herrera, inden han som otteårig skiftede til den næreste storklub, Sevilla, som han to år senere skiftede ud med Barcelona.

Her spillede han i relativt ubemærkethed på akademiet La Masía, indtil han sidst i august blev den yngste Barcelona-spiller i mere end 80 til at repræsentere holdet i La Liga, da han fik 12 minutter i 2. runde mod Betis.

Ugen efter skrev han så historie ved at blive den yngste spiller i klubbens historie til at score i La Liga, da han scorede i 2-2-kampen mod Osasuna.

I denne uge fik han så Champions League-debut mod Dortmund, og nu ser det altså ud til, at han til oktober også kommer til at repræsentere Spanien ved U17-VM - også selv om det betyder, at han så ikke vil være tilgængelig for Barcelona i den periode.

Ansu Fati tjener en løn, der kan misunde de fleste teenagere. Foto: Thilo Schmuelgen Spansk fodbold - 18. sep. 2019 - kl. 12:03 16-årig vidunder-dreng: Fik 'lommepenge' til millioner

Barcelonas træner, Ernesto Valverde, mener, at Anssumane Fatis præstationer ikke er normale af en spiller i den alder. Foto: Pau Barrena/Ritzau Scanpix Spansk fodbold - 17. sep. 2019 - kl. 16:42 Ny stjerne født: - Det er ikke normalt!

Christian Eriksen kunne let være havnet i Real Madrid denne sommer, hvis det ikke var for Zidane. Foto: John Sibley/Ritzau Scanpix Spansk fodbold - 20. sep. 2019 - kl. 08:28 Han kostede Eriksen drømmeskiftet

13 kommentarer
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere