Barcelona afviser: Vil ikke forhandle med Messi

Storklubben vil ikke forhandle med argentineren og dermed sælge ham, før kontrakten udløber næste sommer

Messi har været hele sin karriere i Barcelona. Nu kan det snart være slut. Her scorer han vanvittige mål nummer 700. Video: SNTV, AP Images, MediaPro.

Hvor spiller Lionel Messi, når transfervinduet smækker i? Det er stadig det helt store spørgsmål, som fodboldverden følger intenst.

Lørdag har FC Barcelona meddelt, at de ikke vil forhandle med den argentinske stjerne om et eventuel salg. Det skriver nyhedsbureauet AP uden dog at nævne, hvem fra klubben de har talt med.

Tidligere på ugen har Messi indgivet et ønske om at forlade klubben. Der sker med baggrund i en exit-klausul, som han har fået indskrevet i sin kontrakt. Klubben mener derimod, at denne klausul allerede er udløbet.

Det hele kan derfor ende i en langvarig juridisk kamp mellem spilleren og klubben.

Barcelona-spillerne skal coronatestes i morgen søndag og begynde træningen mandag. Messi nægter dog at møde op, hvilket hans advokater har fortalt klubben, skriver Barcelona-aviserne Sport og Mundo Deportivo.

Messi-sagaen fortsætter. Klubben vil ikke forhandle en mulig afgang med argentineren. Foto: Manu Fernandez/Ritzau Scanpix
Messi-sagaen fortsætter. Klubben vil ikke forhandle en mulig afgang med argentineren. Foto: Manu Fernandez/Ritzau Scanpix
 

Flere Barcelona-fans har i løbet af ugen været på gaden i Barcelona og omkring Camp Nou for at vise deres utilfredshed med klubbens ledelse og klub-præsident Josep Bartomeu, som de kræver går af, mens fansene har støttet Messi og bedt ham om at blive.

Bartomeu skulle være klar til at gå af, hvis Messi bliver, melder spanske TV3 - Televisión de Catalunya.

Messi er angiveligt også utilfreds over den nye træner Ronald Koeman, som i en samtale med argentineren fortalte, at det var slut med privilegier.

Hans kontrakt udløber i sommeren 2021. Indtil da har han en frikøbsklausul på 5,2 mia. kr., medmindre det altså viser sig, at exit-klausulen stadig er gældende.

Flere storklubber er - ikke overraskende - interesserede i Messi. Heriblandt Manchester City, hvor Messis tidligere cheftræner Pep Guardiola leder holdet, mens den argentinske landsmand og gode ven Sergio Agüero også er i klubben. De har allerede forberedt et vildt bud - læs mere om det her.

Og angiveligt er Guardiola netop nu i Barcelona, måske for at forhandle med argentineren. Læs mere om det her.

Ham skal du hente til søndagens Tour de France-etape:
Sport og Spil Eksperten råder før 2. etape: Den billige joker til dit hold

Se også: 'Kun to ligaer er i spil for Messi'

 

Der er meget at tænke over for Messi & co. i FC Barcelona. Storklubben har massive problemer på flere fronter. Foto: Manu Fernandez/AFP/Ritzau Scanpix Sport og Spil Messi-bomben: Barcelona er i knæ

83 kommentarer
Vis kommentarer