Barcelona i vild transfer: Henter superstjerne for 900 millioner kroner

Antoine Griezmann får femårig kontrakt hos de spanske mestre og kan købes fri for seks milliarder kroner

Griezmanns skifte til FC Barcelona er nu officielt. Se ham bombe løs for det franske landshold her. Video: Discovery Networks Danmark

Den franske fodboldspiller Antoine Griezmann skifter fra Atlético Madrid til FC Barcelona.

Det skriver Barcelona på sin hjemmeside.

Prisen er ifølge Barcelona 120 millioner euro, svarende til 900 millioner kroner. Det er lig med den frikøbsklausul, som angriberen havde i Madrid-klubben.

Barcelona skriver desuden, at hvis en anden klub vil købe Griezmann fri af kontrakten, så er frikøbsklausulen nu på 800 millioner euro, svarende til seks milliarder kroner.

Sagen kan dog få et efterspil. For i en officiel erklæring fra Atlético Madrid skriver klubben, at man ikke mener, at Barcelona betaler nok for angriberen.

Atlético Madrid mener, at frikøbsklausulen er på 200 millioner euro, svarende til 1,5 milliarder kroner.

Griezmann havde en kontrakt i Madrid-klubben frem til 2023 med en frikøbsklausul på 200 millioner euro. Men den faldt til 120 millioner euro 1. juli.

Men franskmanden kan risikere at koste FC Barcelona en hel del mere, hvis det står til Atletico Madrid.

Hovedstadsklubben mener nemlig, at Barcelona og spilleren var enige inden den dato. Atlético Madrid vil derfor gå videre med sagen.

Det er bestemt ikke nogen overraskelse, at netop Barcelona er Griezmanns nye klub.

For to måneder siden annoncerende franskmanden, at han ville stoppe i Atlético Madrid efter sidste sæson. Og hurtigt blev det slået fast, at Barcelona var den nye destination. Men først nu er skiftet altså kommet på plads.

Griezmann har spillet i Atlético Madrid siden sommeren 2014. Her kom han til fra Real Sociedad. Som senior har Griezmann faktisk kun spillet i spanske klubber.

I 2016 var han topscorer ved EM-slutrunden i Frankrig med seks mål, mens han ved VM-slutrunden sidste år i Rusland var en nøglefigur, da franskmændene vandt slutrunden.

Griezmann scorede i alt 133 mål i sine fem sæsoner i Atlético Madrid. Med klubben vandt han blandt andet Europa League, mens han også har spillet Champions League-finale med Madrid-klubben.

I de seneste to sæsoner er Atlético Madrid sluttet som nummer to i den bedste spanske fodboldrække. Netop efter Barcelona.

Griezmann er flere gange blevet sat i forbindelse med Barcelona. I sidste sæson var han endda med i en dokumentar, der handlede om ham selv og om hans beslutning om at takke nej til Barcelona for at blive i Atlético Madrid.

Dette er også med til at bevise, at parterne havde kontakt i lang tid, mener Atlético Madrid.

I Barcelona ventes Griezmann at danne en målfarlig fronttrio med Lionel Messi og Luis Suarez.

Se også: Tidligere Brøndby-spiller forlader spansk mareridt


Se også: Husker du hans robotdans? Storken siger stop

Carsten V. Jensen er på papiret den rette mand for Brøndby. Foto: Philip Davali Sport og Spil Her er beviserne: Brøndbys nye boss er Danmarks bedste købmand

89 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere