Barcelona laver ny aftale: Sender 424 millioner kroner i kassen

Hvidevarerproducenten Beko betaler nu 424 millioner kroner for at være på Barcelonas ærmer og træningstrøjer

Lionel Messi og resten af Barcelona har fået en ny sponsor i folden. Tyrkiske Bekos logo vil fremover kunne ses på Barcelonas ærmer og træningstrøjer. Foto: /Manu Fernandez/AP
Lionel Messi og resten af Barcelona har fået en ny sponsor i folden. Tyrkiske Bekos logo vil fremover kunne ses på Barcelonas ærmer og træningstrøjer. Foto: /Manu Fernandez/AP

I Barcelona ringer kasseapparatet nok en smule højlydt. Hvis den gør, så skyldes det muligvis, at klubben har skrevet under på en ny sponsoraftale med tyrkiske Beko, som kommer på deres træningstrøjer de kommende tre år.

Samtidig kommer de også til at være på ærmene af klubbens trøjer, og alt i alt kommer Beko til at betale 424 millioner kroner for det. Det skriver den catalanske sportsavis Sport.

Ved præsentationen af den nye sponsoraftale kunne Barcelona-præsidenten Josep Maria Bartomeu fortælle, at der nu var tale om et firma, som bliver ny central sponsor i klubben på linje med Rakuten og Nike.

Beko laver blandt andet hvidevarer som opvaskemaskiner og køleskabe, og i forbindelse med pressemødet var Gerard Pique også mødt frem, hvor han fik lavet lidt promo for firmaet.

- Da jeg startede min karriere, spiste jeg meget dårligt, men jeg lærte, at det var vigtigt at spise rigtigt, hvis man vil have en lang karriere, lød det fra Pique om firmaet, som også slår sig op på, at man skal spise sundt.

Beko er muligvis et firma, som de fleste Barca-fans har bemærket, og de har da også været en stor sponsor i klubben siden 2014 - og nu er de så blevet endnu større.

Se også: FCK kan blive sidste kamp: Atlético Madrid-stjerne på vej i fængsel
Det er nogle dyre drenge, som møder FCK. Foto: Lars Poulsen Sport og Spil Se prisen på Madrid-stjernerne: Så meget halser FCK efter

5 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere