Barcelona overvinder chokstart og stormer mod titlen

Lionel Messi scorede på et straffespark, da FC Barcelona vandt 3-1 hjemme over Rayo Vallecano

Barcelona vandt 3-1 og er godt på vej mod det spanske mesterskab. Foto: Ritzau Scanpix
Barcelona vandt 3-1 og er godt på vej mod det spanske mesterskab. Foto: Ritzau Scanpix

FC Barcelona er fortsat på solid kurs mod det spanske mesterskab.

Med en sejr på 3-1 hjemme over Rayo Vallecano topper Barcelona nu Primera Division med 63 point efter 27 kampe.

Udeholdet begyndte dog bedst og bragte sig overraskende foran med 1-0 på et fremragende mål af Raul De Tomas midtvejs i første halvleg.

Den 24-årige spanske Rayo Vallecano-angriber tog et træk forbi Barcelona-stopperne Gerard Pique og Samuel Umtiti og sparkede bolden i det fjerneste hjørne.

Syv minutter før pausen udlignede Pique til 1-1 ved at heade bolden i mål fra tæt hold.

Barcelona fik tilkendt et straffespark fem minutter inde i anden halvleg, og det omsatte Lionel Messi sikkert til en føring på 2-1.

Artiklen fortsætter under billedet...

Lionel Messi bragte Barcelona foran 2-1. Foto: Ritzau Scanpix
Lionel Messi bragte Barcelona foran 2-1. Foto: Ritzau Scanpix
 

Kampen var stadig åben, og Barcelona jagtede endnu et mål, der kunne lukke opgøret.

Og det lykkedes for hjemmeholdet, da den målfarlige angriber Luis Suarez efter en smart kombination modtog bolden fra holdkammeraten Ivan Rakitic og scorede til slutresultatet 3-1.

Tidligere lørdag vandt Atlético Madrid 1-0 hjemme over Leganes, der havde den danske landsholdsangriber Martin Braithwaite med i de første 71 minutter.

Atlético Madrids midtbanespiller Saúl Ñíguez scorede det enlige mål i kampen, efter at spanieren fulgte op på et straffespark, han i første omgang selv havde brændt.

Kort efter hamrede Atletico-spilleren Thomas Partey bolden på overliggeren, men der blev ikke scoret flere mål i kampen.

Med sejren er Atlético Madrid på andenpladsen med 56 point efter 27 kampe. Det er syv point færre end Barcelona. Der resterer 11 spillerunder i Spanien.

Se også: Ren verdensklasse: Vilde Viktor klar til stor finale

Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix Superligaen - 9. mar. 2019 - kl. 19:31 Superliga-træners store udfordring: - Jeg tager engelsktimer

Se også: Fuglsang snydt til sidst: - Intet lykkedes

Med et budgetteret salg på 44 mio. kr. i forventede transferindtægter ligner det et sommersalg af Hany Mukhtar. Foto: Lars Poulsen. Sport og Spil Barsk sommer i vente: Brøndby skal sælge spillere for 44 millioner

4 kommentarer
Vis kommentarer