Annonce:
Annonce:

Barcelona pantsætter fremtiden

Det er langtfra en klub i økonomisk balance, som Andreas Christensen er skiftet til, mener ekspert  -Det, der foregår i Barcelona er på ingen måder et sundt tegn på, hvordan man skal drive en fodboldforretning, siger sportsøkonom Jesper Jørgensen, der er partner i Deloitte

FC Barcelona er økonomisk i stor krise. Der bliver solgt ud af tv-rettigheder for at få penge i kassen til den daglige likviditet. Foto: Albert Gea/Ritzau Scanpix.
FC Barcelona er økonomisk i stor krise. Der bliver solgt ud af tv-rettigheder for at få penge i kassen til den daglige likviditet. Foto: Albert Gea/Ritzau Scanpix.
Annonce:
Følg Fodbold

FC Barcelona!

Bare navnet. Det oser af storhed. Af stjernenavne, titler, pokaler og smukt fodboldspil.

Men det er langtfra en klub med ro på bagsmækken, som Andreas Christensen netop er skiftet til.

Fortællingen om FC Barcelona anno 2022 er i sandhed historien om en forgældet klub, der kæmper for livet, har lånt store summer og sælger ud af rettigheder for at få penge i kassen.

Lionel Messi måtte rejse fra Barcelona, fordi klubbens økonomi var totalt i ruiner. Selv om han ville gå markant ned i løn, ville La Liga ikke godkende øvelsen. Barcelona kæmper for at komme på fode igen. Foto: Pau Berrena/Ritzau Scanpix.
Lionel Messi måtte rejse fra Barcelona, fordi klubbens økonomi var totalt i ruiner. Selv om han ville gå markant ned i løn, ville La Liga ikke godkende øvelsen. Barcelona kæmper for at komme på fode igen. Foto: Pau Berrena/Ritzau Scanpix.

Med et lommetørklæde for næsen og tårer i øjnene sagde Lionel Messi for ét år siden farvel til Barcelona.

Til trods for han tilbød at halvere sin løn, kunne La Liga ikke godkende kontrakten. Barcelona havde alt for høje lønudgifter i forhold til indtægterne.

Messis farvel var øjenåbneren til, hvor elendigt det faktisk har stået til i Barcelona.

Den økonomiske situation er alvorlig og har længe været kritisk i den spanske storklub.

Annonce:

Med en gæld tæt på 10 mia. kr. er klubben den mest forgældede i fodboldlandskabet.

FC Barcelona har solgt stadionnavnet til Spotify, der også er blevet klubbens nye hovedsponsor. En aftale, der angiveligt indbringer den økonomisk trængte klub to mia. kr. Foto: Pau Berrena/Ritzau Scanpix.
FC Barcelona har solgt stadionnavnet til Spotify, der også er blevet klubbens nye hovedsponsor. En aftale, der angiveligt indbringer den økonomisk trængte klub to mia. kr. Foto: Pau Berrena/Ritzau Scanpix.

Klubber med størst gæld

* FC Barcelona 9,7 mia. kr.

* Juventus 6,7 mia kr.

* Tottenham 6,2 mia. kr.

* Inter 5,2 mia. kr.

* Milan 5,0 mia. kr.

* Real Madrid 4,9 mia. kr.

* Arsenal 4,7 mia. kr.

* Atletico Madrid 3,9 mia. kr.

* Manchester United 3,1 mia. kr.

* Liverpool 2,9 mia. kr.

Topklubber som Manchester City, Paris Saint-Germain og Chelsea, der netop er blevet solgt, er helt uden gæld.


I første omgang har klubben lånt 3,8 mia. kr. af Goldman Sachs. Et beløb, der skal betales tilbage over 35 år. Samtidig er man i færd med at sælge ud af tv-rettighederne for at skaffe likviditet.

- Der er helt sikkert sat en række spilleregler op fra Goldman Sachs. De skal have deres penge igen. Det er ikke et sponsorat, men en låneaftale, siger sportsøkonom Jesper Jørgensen fra Deloitte.

Til trods for en enorm gæld og store lønudgifter er Barcelona meget aktive på transfermarkedet. Og det kan måske undre i fodboldkredse, at klubben forsøger at vise muskler, når udgifter og indtægter langtfra er i vatter.


- Barcelona er i en økonomisk spændetrøje. Lige nu er klubben i færd med at pantsætte fremtiden, fordi de er ved at sælge ud af tv-rettighederne.

Annonce:

- De har allerede solgt ti procent for de næste 25 år for 1,5 mia. kr., siger sportsøkonom Jesper Jørgensen fra Deloitte.

Han uddyber:

- Den øvelse giver klubben likviditet her og nu, men man skal også tænke på, at de penge kan klubben stå og mangle om en fem-syv år, påpeger han og slår fast:

- Hvis FC Barcelona havde været en almindelig virksomhed, var den gået konkurs. Men tingene fungerer bare anderledes i fodboldens verden, påpeger Jesper Jørgensen.

Andreas Christensen har fået en fireårig aftale i Barcelona. En aftale, der betyder, at han har fået en frikøbsklausul på 500 mio. euro - 3,7 mia. kr. Foto: Lars Poulsen.
Andreas Christensen har fået en fireårig aftale i Barcelona. En aftale, der betyder, at han har fået en frikøbsklausul på 500 mio. euro - 3,7 mia. kr. Foto: Lars Poulsen.

Medlemmerne har givet ledelsen tilladelse til at sælge yderligere 15 procent af tv-rettighederne. Og den øvelse er tilsyneladende også i gang.

Det er håbet, at det vil indbringe yderligere tre mia. kr. som skal styrke likviditeten i klubben.

Halvdelen af de midler skal dog afsættes til at styrke spillertruppen.

Franck Kessie og Andreas Christensen er hentet til. Godt nok på frie transfers, men danskerens frikøbsklausul på 500 mio. euro (3,7 mia. kr.) indikerer en stor kontrakt med en meget attraktiv lønpakke.

Annonce:

Snart 34-årige Robert Lewandowski bliver linket fra Bayern for 300 mio. kr., lige som Bernardo Silva sættes i forbindelse med den spanske storklub, men lige nu er afstanden stor i forhold til, hvad Manchester City kræver – 745 mio. kr. - og hvad Barcelona vil betale – 445 mio. kr.

Xavi skal bringe Barcelona på fode igen sportsligt. Det sker på bagkant af en kæmpe økonomisk krise, hvor klubben har optaget et kæmpe lån og sælger ud af rettighederne for at være konkurrencedygtige. Foto: Albert Gea/Ritzau Scanpix.
Xavi skal bringe Barcelona på fode igen sportsligt. Det sker på bagkant af en kæmpe økonomisk krise, hvor klubben har optaget et kæmpe lån og sælger ud af rettighederne for at være konkurrencedygtige. Foto: Albert Gea/Ritzau Scanpix.

Svært at skære i lønnen

Mens jagten på stjernerne fortsætter og nye spillere kommer til, er Andreas Christensen landet med en frikøbsklausl på 3,7 mia. kr.

Samtidig er Barcelona i færd med at indføre en ny lønstruktur, hvor de tilbageværende spillere skal presses ned i løn.

Og det bliver ingen nem opgave, forudser sportsøkonom Jesper Jørgensen fra Deloitte.

- Når Barcelona henter nye spillere, skal de være konkurrencedygtige på løndelen. Så du kan ikke på den ene side hente nye spillere, der får store og fine kontrakter, og så på den anden side bede dem du har om at gå ned i løn.

- Det ligner en øvelse, der har meget vanskelige vilkår for at lykkes både på kort og lidt længere sigt, påpeger Jesper Jørgensen.

Gerard Pique, Jordi Alba og Sergio Busquets bliver formentlig svære at få tila t gå ned i lån endnu engang i Barcleona. Foto: joan Monfort/Ritzau Scanpix.
Gerard Pique, Jordi Alba og Sergio Busquets bliver formentlig svære at få tila t gå ned i lån endnu engang i Barcleona. Foto: joan Monfort/Ritzau Scanpix.

Jordi Alba, Gerard Pique og Sergio Busquets har alle afvist at gå ned i løn, fordi de var gennem den øvelse for ét år siden.

- Med udgangspunkt i den nye bestyrelses indtrædelse i marts 2021 har det handlet om at reducere den store gæld samt at reducere lønniveauet for at imødekomme de økonomiske restriktioner i La Liga.

- Det har krævet velvillighed fra kreditorerne. Derudover har klubben været tvunget til at gøre noget ekstra, hvilket er endt med salget af tv-rettighederne. Det skyldes, at de spanske regler i La Liga er blevet hårdere, hvilket stiller FC Barcelona i en mere vanskelig situation konkurrencemæssigt sammenlignet med andre europæiske klubber, påpeger sportsøkonom Kenneth Cortsen.


 - Når man som Barcelona befinder sig i en alvorlig økonomisk krisesituation, så er et af de greb, man kan foretage at sælge aktiverne for at skabe likviditet for at konkurrere om de bedste spillere.

- Vi ser det lige nu med salget af tv-rettighederne. Men det er bestemt ikke et sundhedstegn, når en klub vælger at gå den vej, supplerer sportsøkonom Kenneth Cortsen fra UCN i Aalborg.

- Hverken sportsligt eller økonomisk har Barcelona samme styrke som vi så for år tilbage, tilføjer Kenneth Cortsen.

Følgerne af corona-pandemien ramte FC Barcelona meget hårdt, specielt også fordi klubben over en længere periode købte for dyrt og dårligt ind, samtidigt med, at der ikke kom nok talenter fra eget akademi.

Annonce:

19-årige Ansu Fati er et af de store, unge håb i Barcelona. Foto: Albert Gea/Ritzau Scanpix.
19-årige Ansu Fati er et af de store, unge håb i Barcelona. Foto: Albert Gea/Ritzau Scanpix.

Kan ikke frit hente kapital

Bayern München er det gode eksempel på at drive en medlemsbasteret butik med stor succes og ansvarlighed

Barcelona er også en medlemsbaseret klub, men når man jagter ny kapital, giver det en række begrænsninger.

- Det gør situationen problematisk, at Barcelona er en medlemsbaseret institution, hvilket ikke giver den samme mulighed for at hente kapital fra en rig mæcen som mange andre klubber, siger sportsøkonom Kenneth Cortsen fra UCN i Aalborg.

Sportsøkonom Jesper Jørgensen er sikker på, at det ville få meget negative konsekvenser, hvis en araber pludselig købte FC Barcelona.

- Når man ser på kulturen og den måde klubben er organiseret, så vil det skade Barcelona på længere sigt, hvis en araber eller en anden pludselig kunne overtage klubben, mener Jesper Jørgensen.


- Den situation Barcelona befinder sig i er et udtryk for, hvor elendigt klubben har været ledet siden 2014/15. Meget er foregået med hovedet under armen. Og på indkøbssiden betalte de store summer for spillere som Griezmann, Coutinho og Dembelé, der aldrig slog til, siger Jesper Jørgensen.

FC Barcelona har ikke vundet La Liga siden 2019. Klubben kæmper med en enorm gæld og har været på lånemarkedet og er samtidig begyndt at sælge ud af tv-rettighederne for at skaffe likviditet. Foto: Albert Gea/Ritzau Scanpix.
FC Barcelona har ikke vundet La Liga siden 2019. Klubben kæmper med en enorm gæld og har været på lånemarkedet og er samtidig begyndt at sælge ud af tv-rettighederne for at skaffe likviditet. Foto: Albert Gea/Ritzau Scanpix.

Han vurderer, at der mindst går et par år, før Barcelona er tilbage som en magtfaktor i Europa.

- Lige nu er Barcelona ikke blandt de syv-otte bedste klubber i Europa. De er vel i en position, hvor de skal være glade for at komme videre fra Champions League-gruppespillet, pointerer han.

Skal ombygge Camp Nou for 11 mia. kr.

Timingen er måske ikke den bedste midt i en økonomisk krise, men efter et par udskydelser skal ombygningen og udvidelsen af Camp Nou skydes i gang.

Det er en renovering, der ventes samlet at koste 11 mia. kr.

Camp Nou skal udvides til 105.000 pladser over de kommende tre sæsoner. I sæsonen 2023/24 er Barcelona tvunget til at forlade Camp Nou for i stedet at spille kampene på det olympiske stadion i Barcelona med plads til 60.000 tilskuere.

FC Barcelona skal i gang med en ombygning af Camp Nou for 11 mia. kr. Det betyder, at klubben må flytte ud fra stadion i hele sæsonen 2023/24. Foto: Albert Gea/Ritzau Scanpix.
FC Barcelona skal i gang med en ombygning af Camp Nou for 11 mia. kr. Det betyder, at klubben må flytte ud fra stadion i hele sæsonen 2023/24. Foto: Albert Gea/Ritzau Scanpix.

I sæsonen 2024/25 vender de retur til Camp Nou, hvor kapaciteten dog kun vil være 50.000 pladser på grund af ombygningen.

- Tidspunktet for ombygningen virker slet ikke optimal set i lyset af den økonomiske krise. Men måske hænger det sammen med, at rivalerne fra Madrid er i færd med at renovere deres stadion, siger sportsøkonom Jesper Jørgensen fra Deloitte.

Barcelona har længe søgt en hovedsponsor. Valget er faldet på Spotify. Det sponsorskifte betyder også, at Camp Nou kommer til at skifte navn.

Der er en sponsoraftale til en værdi af to mia. kr. over de kommende fire sæsoner.

--------- SPLIT ELEMENT ---------

Fik du læst: FCK’s store transferplan: Jagter tre stjerner og Her vil Brøndby forstærke sig

Annonce:
Annonce:
Annonce:
Ubegrænset Sport
Ekstra Bladet
Så løber du aldrig tør
79
,-
/md.

Mere fra Ekstra Bladet+

Digital arrogance har skabt et samfund med A- og B-borgere
Annonce:

Udforsk Ekstra Bladet+

Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:
Annonce:
Annonce: