Barcelona-profil om Dolberg: Han virker klar!

Kasper Dolberg fik en ærgerlig afslutning på sæsonen for Ajax med Europa League-nederlaget til Manchester United. Fremtiden ser dog fortsat lys ud for danskeren

Kasper Dolberg i onsdagens Europa League-finale. (Foto: All Over Press)
Kasper Dolberg i onsdagens Europa League-finale. (Foto: All Over Press)

23 mål i 48 kampe for Ajax i denne sæson har Kasper Dolberg stået for, men han havde nok gerne byttet dem alle væk for en sejr i Europa League-finalen i onsdags.

Sådan gik det ikke, og i stedet måtte Kasper Dolberg, Lasse Schöne og AFC Ajax gå på sommerferie med et nederlag på 0-2 i finalen mod Manchester United.

Sommerferie er nok så meget sagt, for først venter to landskampe, inden en spændende sommer afgør, hvor mange af profilerne i Ajax - inklusiv Dolberg - der også er at finde i klubben næste sæson.

I et interview med Mundo Deportivo fortæller Barcelonas reservemålmand, Jasper Cillessen, at han er af den overbevisning, at flere i Ajax-truppen har kvaliteten til spille for den spanske storklub - inklusiv Kasper Dolberg.

Tidligere skulle de Boer-brødrene Frank og Ronald også have sendt FC Barcelona en anbefaling på Ajax-danskeren.

- Der er meget kvalitet i Ajax. Jeg har mødt Dolberg, og jeg synes, han allerede virker klar. En anden er Kluivert Jr. (Justin Kluivert, red.). Der er meget kvalitet (i Ajax), men det er stadig for tidligt at sige, om der er nogen, der ender her.

- Jeg mener, at tre eller fire Ajax-spillere kan spille her, siger han til avisen.

Selv om Kasper Dolberg har haft en flot sæson, og Jasper Cillessen altså mener, at danskeren er god og klar, så lignede det i Europa League-finalen mod Manchester United til, at den 19-årige dansker godt kunne bruge endnu en sæson i den hollandske klub.

Skulle Dolberg ønske et skifte, bør han holde sig fra den øverste hylde, hvor der ikke er plads til kampe, hvor man er usynlig.

Denne sæson var Dolbergs første som seniorspiller i Ajax - han fylder 20 år i oktober.

Se også: Mourinho afslører Zlatans usportslige ordre

Se også: Dolberg fælder hård dom efter karrierens største skuffelse

22 kommentarer
Vis kommentarer