Barcelona revolutionerer trøjen - se den her

For første gang i den katalanske klubs historie vil FC Barcelonas hjemmetrøjer ikke være med de sædvanlige lodrette striber. Og det vækker ikke begejstring

Barcelonas stjerner skal fra næste sæson vænne sig til, at striberne på trøjerne går den anden vej...(Foto: AP)
Barcelonas stjerner skal fra næste sæson vænne sig til, at striberne på trøjerne går den anden vej...(Foto: AP)

Lionel Messi, Michael Laudrup og Johan Cruyff. Fælles for de tre FC Barcelona-legender er én ting: De har alle spillet i en klassisk hjemmebane-trøje med lodrette linjer. Det har været kutyme for FC Barcelonas trikoter siden starten for 115 år siden.

Men nu slutter det.

Ifølge den Barcelona-baserede sportsavis Sport ændrer klubben til næste sæson designet markant. De historiske lodrette linjer forsvinder og i stedet skal fansene vænne sig til de revolutionerende vandrette striber.

Ifølge Sport bliver de nye trøjer præsenteret for offentligheden inden nytår, og grunden til den historiske ændring er ren kommerciel. Trøjesalget har været faldende og nu vil hovedsponsoren Nike prøve nye ting ad.

Det begejstrer dog ikke de trofaste fans, som udtrykker vrede og misfornøjelse over det nye design i kommentarfeltet på Sports hjemmeside.

- Hvorfor skal sponsoren bestemme? De nye trøjer ser ud som en dårlig joke.

- Jeg ved godt, at fodbold også handler om penge og kommercielle interesser. Men det her må stoppe. Først Qatar og nu det her! Vi mister vores klub-identitet.

- Jeg har aldrig set en grimmere Barcelona-trøje end denne. Stop nu!

Udover den meget omtalte nye hjemmebanetrøje vil FC Barcelona også præsentere en udebanetrøje. Se dem begge her.

Fans af den katalanske klub må vænne sig til at se deres store stjerne, Lionel Messi, slå nye rekorder i en helt ny trøje, der ikke ligefrem begejstrer. De kan dog stadig nyde ham i den klassiske trikot med lodrette striber lidt endnu - som da han slå Rauls CL-rekod i sidste runde.

0 kommentarer
Vis kommentarer