Barcelona sikrer sig sæsonens første trofæ

Barcelona vinder sammenlagt med 5-0 i den spanske Super Cup over Sevilla. Hovedstødsmål af Messi

Følg Fodbold
Følg Udenlandsk fodbold
Følg Spansk fodbold

Selv om Barcelona lige nu må undvære den brasilianske superstjerne Neymar, der spiller OL-fodbold i hjemlandet, så klarer de spanske mestre sig sig nu også fint uden.

Det beviste holdet i det andet opgør i den spanske Super Cup-finale mod Sevilla, som blev vundet 3-0 uden de store problemer.

Dermed sikrer Barcelona sig titlen med 5-0 samlet efter sejr i den første kamp på 2-0.

Hjemme på Camp Nou stod Arda Turan for to af hjemmeholdets mål, mens Lionel Messi rundede målscoringen af med et sjældent hovedstødsmål.

Det var hans 12. scoring i Super Cup-sammenhæng, og dermed udbygger han sin rekord, som formentlig kommer til at stå en rum tid endnu.

Den, der kommer tættest på argentineren, er den tidligere Real Madrid-spiller Raul med syv mål, og han har netop lagt støvlerne på hylden.

Sevilla var uden den langtidsskadede Michael Krohn-Dehli og temmeligt tandløse i holdets offensiv.

Holdet spillede sig frem til et straffespark, men Barca-keeper Claudio Bravo reddede Vicente Iborras forsøg, og tættere kom gæsterne ikke på nettet.

Barcelona sparede spillere som Gerard Pique og Luis Suarez i opgøret, der fungerede som forsmag på den nye sæson i Primera Division.

Den indledes fredag med kampene Malaga-Osasuna og Deportivo La Coruna-Eibar.

Foto: AP
Foto: AP
 

Mere fra Ekstra Bladet+

Er Danmark for lille til store hemmeligheder?

Udforsk Ekstra Bladet+

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Udforsk Ekstra Bladet+