Barcelona-spiller udsat for stort milliontyveri

Mens Kevin-Prince Boateng fik hjemmebanedebut for Barcelona, havde han ubudne gæster i sit hjem

Tyve har plyndret Kevin-Prince Boatengs hjem for millioner. Foto: Ritzau Scanpix
Tyve har plyndret Kevin-Prince Boatengs hjem for millioner. Foto: Ritzau Scanpix

Det vakte opsigt i vinter, da Barcelona hentede Kevin-Prince Boateng til storklubben på et lejemål fra italienske Sassuolo.

Siden det opsigtsvækkende skifte har Boateng ikke spillet meget, men lørdag fik han spilleminutter i 1-0-sejren over Real Valladolid.

Ifølge Marca var der dog skår i gælden for offensivspilleren, der efter kampen kom hjem til sin bopæl i Barcelona-området Sarria og måtte sande, at huset var blevet plyndret for store værdier af indbrudstyve.

Det er langt fra første gang, at tyve går direkte efter velhavende fodboldspillere. I efteråret var flere PSG-spillere ofre for indbrud i Paris, mens også Boatengs Barcelona-kollega Jordi Alba for nylig har lidt samme skæbne.

Kevin Prince-Boateng havde en ambivalent lørdag aften. Foto: Ritzau Scanpix
Kevin Prince-Boateng havde en ambivalent lørdag aften. Foto: Ritzau Scanpix


Også Barcelona-forsvareren Gerard Pique blev offer for indbrud, da han var i Tyskland sidste sommer for at se sin kone Shakira optræde.

Marca skriver, at tyvene slap af sted med smykker og kontanter fra Boatengs hjem til en samlet værdi mellem 300.000 - 400.000 euro (2,2 millioner - 3,0 millioner kroner, red.)

Politiet er i øjeblikket i gang med at undersøge sagen nærmere.

Barcelona har betalt omkring 15 millioner kroner for at leje Boateng for den resterende del af sæsonen, mens den spanske topklub har mulighed for at gøre et skifte permanent til sommer for omkring 60 millioner kroner.

Se også: Gør det igen: Messi både helt og skurk

Se også: Storklub vækker opsigt: Låner giga-beløb

Den syv årige Murtaza er sammen med sin mor på flugt og gemmer sig i hovedstaden Kabul (Foto: Getty Images) Intl. fodbold - 14. feb. 2019 - kl. 09:07 Messi-drengen blev verdensberømt: Nu er han jaget vildt

13 kommentarer
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere