Barcelona tæt på at ødsle sejr væk mod bundhold

Elche scorede to gange inden for et minut, inden indskiftede Nico sørgede for en Barcelona-sejr på 3-2

Barcelonas Nico scorede fem minutter før slutfløjt sejrsmålet, da Elche blev slået 3-2. Foto: Joan Monfort/Ritzau Scanpix
Barcelonas Nico scorede fem minutter før slutfløjt sejrsmålet, da Elche blev slået 3-2. Foto: Joan Monfort/Ritzau Scanpix
Følg Spansk fodbold

FC Barcelona var tæt på at ødsle en sejr væk mod Elche i den bedste spanske fodboldrække.

Det endte med en forløsende 3-2-sejr til storklubben på en scoring fra indskiftede Nico fem minutter før slutfløjt.

Elche fra bunden af rækken fik efter en times spil indhentet Barcelonas pauseføring på 2-0, da det to gange inden for et minut lykkedes gæsterne at score.

Tele Morente og Pere Milla sendte publikum på Camp Nou i nærmest choktilstand, efter at Barcelona havde domineret stort indtil da.

Barcelona-træner Xavi Hernandez kunne da også se sit hold få hurtigt udbytte af anstrengelserne, da værterne bragte sig foran med både 1-0 og 2-0 inden for de første 20 minutter.

Først scorede Ferran Jutgla på hovedstød efter et hjørnespark, inden det 17-årige stortalent Gavi øgede til 2-0, efter at han havde bragt sig selv i fri position med et par stærke boldberøringer.

Selv om hjemmeholdet burde have afgjort affæren allerede i første halvleg, så faldt afgørelsen først i 85. minut.

Her fik 19-årige Nico, der var kommet på banen ti minutter forinden, hårdt presset med tre Elche-spillere foran sig sat sejrsmålet ind med et skud helt ude ved stolpen.

Målet skulle efterfølgende igennem et VAR-eftersyn for en mulig offside, inden det fik lov til at tælle.

Barcelona har med sejren 27 point på syvendepladsen. Det er 15 point færre end førerholdet fra Real Madrid. Elche har 15 point på 16.-pladsen.

Sevilla kom lørdag aften op på 37 point på andenpladsen i La Liga, da Thomas Delaney og co. tog en 2-1-sejr over Atlético Madrid.

Lucas Ocampos blev matchvinder med sin scoring til slutresultatet i den ordinære spilletids næstsidste minut. Argentineren sparkede en returbold ind, efter at Thomas Delaney havde headet bolden på overliggeren.

Inden da havde Ivan Rakitic allerede i kampens syvende minut gjort det til 1-0 for Sevilla med et drøn fra distancen.

Felipe scorede for Atlético, der nu har tabt tre kampe i streg og ligger på femtepladsen med 13 point op til Real Madrid. Sevillas sejr var holdets tredje i træk i ligaen.

Seneste nyt

Ekstra Bladet har givet statsministeren en lys idé

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.