Barcelona tager skridt mod titel med Messi på bænken

På mål af unge Carles Alena og Luis Suarez vandt Barcelona ude mod Alaves i den spanske liga.

Barcelona-spillerne vandt planmæssigt over Alaves. Foto: Ander Gillenea/AFP/Ritzau Scanpix
Barcelona-spillerne vandt planmæssigt over Alaves. Foto: Ander Gillenea/AFP/Ritzau Scanpix

Barcelona er et skridt nærmere det andet spanske mesterskab i træk og det fjerde på fem sæsoner.

På udebane mod Alaves, der ligger nummer otte i den spanske liga, vandt Barcelona således med 2-0 tirsdag aften.

Dermed kom Barcelona på 80 point for 34 kampe, mens Atlético Madrid på andenpladsen har 68 point for 33 kampe. Ligaen spilles over 38 runder.

Barcelona har ofte haft svært ved at skabe gode resultater uden argentineren Lionel Messi, men denne gang lykkedes det at score to gange, mens Messi sad på bænken.

Favoritten skulle dog 53 minutter ind i kampen, før det første mål faldt. Efter et mønsterangreb blev den unge Carles Alena spillet fri, og han scorede sikkert til 1-0.

Fem minutter senere blev det 2-0. Hånd på bolden udløste et straffespark, som Luis Suarez omsatte til scoring.

Sekunder efter blev Messi så skiftet ind, men trods hans tilstedeværelse blev der ikke scoret yderligere.

Sejren var aldrig i fare, og det er et spørgsmål om tid, inden Barcelona igen kan kåres som spansk mester.

Det kan ske allerede onsdag aften, hvis Atlético på hjemmebane taber til Valencia.

Se også: Vild afslutning: Eriksen bliver Tottenham-helt

Se også: Premier League-vanvid: Historisk scoring efter 7 sekunder

Se også: Yussuf Poulsen sender Leipzig mod tysk pokalfinale

0 kommentarer
Vis kommentarer
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere