Benzema presset i sex-sag: Offentliggør hemmelig samtale

Den franske radiostation Europe 1 påstår at have udskriften af en samtale mellem Karim Benzema og hans barndomsven, der forsøgte af afpresse Mathieu Valbuena

Hvad nu, Karim? (Foto: AP)
Hvad nu, Karim? (Foto: AP)

Den franske stjerneangriber Karim Benzema er havnet i en ordentlig modvind, efter han er sigtet for sexafpresning mod sin landsholdskollega Mathieu Valbuena.

Sagen handler om, at Valbuena angiveligt skulle optræde på et videobånd med seksuelt indhold sammen med sin kone, og dette bånd er havnet i andres varetægt.

Det videobånd har de brugt i en afpresning mod Valbuena, hvor de truede med offentliggørelse af ægteparrets hyrdetime.

Sagen kom frem, fordi Valbuena gik til politiet efterfølgende.

Sigtet for sexafpresning: Real-stjerne risikerer fem års fængsel

Og det var i den forbindelse, at Real Madrids stjernens navn er dukket op. Angriberen skulle angiveligt have ageret mellemmand mellem de kriminelle og landsholdskammeraten, hvor en af Benzemas barndomsvenner tilsyneladende kender de kriminelle, der var i besiddelse af videobåndet, han skulle derfor kontakte Benzema, for at de kriminelle i sidste ende kunne afpresse Valbuena direkte.

Benzema har nægtet sig uskyldig, men noget kunne tyde på, at han ikke er helt så uskyldig, som han foregiver.

Den franske radiostation Europe 1 påstår nemlig, at de er kommet i besiddelse af en hemmelig samtale mellem Benzemas og dennes unavngivne barndomsven.

Samtalen skulle være optaget 6. oktober i år, hvor Benzema var samlet med det franske landshold. I den 20 minutter lange samtale mellem de to, hvor det i den offentliggjorte udskrift er Benzema, der fører ordet, lyder det blandt andet:

- Jeg føler ikke, at han (Mathieu Valbuena) tager os seriøst, og han tror, det er en joke. Jeg sagde til ham 'Jeg ordner tingene, sådan så du (Benzemas barndomsven, red.) kan komme og snakke med ham'. Jeg har givet ham mit ord på, at der ikke er nogen kopier af videoen.

- Jeg sagde til ham, 'hvis du vil have, videoen skal destrueres, så kommer han og møder dig i Lyon, hvor I kan se hinanden'. Så spurgte han mig 'Kan du se mine tatoveringer på den?' Jeg sagde til ham 'Du kan se alt. Jeg så den en uge tidligere, inden jeg kom her.'

Fransk forbund bakker Benzema op

Sådan lyder den første del af samtalen mellem de to, hvis man skal tro den franske radiostation.

Senere i samtalen gør Benzema det også klart, at efter han har snakket med Valbuena, så er hans del i afpresningen slut:

- Jeg sagde til ham 'Min mission slutter her. Nu tager min ven styringen, da han er den eneste, der kender personen, som har videoen. Hvis du vil ordne tingene, så kan jeg give dig hans nummer, og så kan I aftale at mødes, siger Benzema i samtalen.

Det forlyder, at Benzemas advokat truer med sagsanlæg mod Europe 1 for at have bragt samtalen.

Karim Benzema er sigtet for medvirkning til pengeafpresning samt planer om at begå kriminalitet. Han risikerer op til fem års fængsel.