Benzema redder Real Madrid

Karim Benzema udlignede til resultatet 1-1 dybt inde i tillægstiden, da Real fik point i drama i Valencia.

I fem minutters overtid reddede Karim Benzema Real Madrid fra et nederlag. Foto: José Jordan/AFP/Ritzau Scanpix
I fem minutters overtid reddede Karim Benzema Real Madrid fra et nederlag. Foto: José Jordan/AFP/Ritzau Scanpix

Karim Benzema blev den helt store helt for Real Madrid søndag aften.

I tillægstidens femte minut i opgøret mellem Valencia og Real Madrid dukkede den franske angriber op efter et hjørnespark og bankede bolden i mål.

Dermed udlignede Benzema til 1-1, som blev kampens resultat, efter at Valencia var kommet foran 12 minutter før tid.

Det uafgjorte resultat betød, at Real Madrid nåede på 35 point ligesom FC Barcelona, inden de to klubber onsdag i den kommende uge mødes i El Clasico i Barcelona.

Daniel Wass var med hos Valencia, og danskeren spillede en rolle, da hjemmeholdet kom foran i det 78. minut.

Det var således Wass, der leverede afleveringen til Carlos Soler, som bankede hjemmeholdet foran.

Wass slap fri i højre side og lagde bolden skråt tilbage, og Soler svigtede ikke og bankede den i mål til 1-0.

Det skete efter en første halvleg uden scoringer, hvor Real Madrid dog var tættest på.

Her forsøgte Wass sig også med en afslutning efter et kvarter, men bolden blev rettet af.

Valencia var stærkt på vej mod sejren, men dybt inde i overtiden fik Real Madrid tilkendt et hjørnespark.

Real Madrid-keeper Thibaut Courtois var gået med frem og det skabte gevaldigt ravage.

Courtois steg til vejrs og fik fyret et hovedstød af, men Valencia-keeper Jaume Domenech fik pareret. Bolden sprang i spil igen, og Benzema var over den og sparkede den i mål til vild jubel efterfølgende.

Onsdag går det løs igen, når Real tager til Barcelona for at spille det udsatte El Clasico.

Ligakampen mellem Spaniens to største fodboldklubber på Camp Nou var oprindelig programsat til 26. oktober, men Det Spanske Fodboldforbund (RFEF) så sig nødsaget til at udsætte kampen.

Det skete, da det skabte vrede i Catalonien, da ni catalanske separatistledere blev idømt fængselsstraffe ved Spaniens højesteret.

Onsdag har en catalansk separatistgruppe planlagt en stor demonstration ved Camp Nou fire timer før kampstart klokken 20.

Se også: Barcelona snubler i hæsblæsende topkamp

Se også: Neymar lægger sag an mod Barcelona

Foto: Andrew Yates/Ritzau Scanpix Premier League - 15. dec. 2019 - kl. 16:56 Hvad så, Mourinho? Eriksen bag sejrsmål

0 kommentarer
Vis kommentarer