Billedet der stjal overskrifterne: Nu forklarer hovedpersonen

- Han var der, jeg var der, vi mødtes – og så talte vi sammen, er alt, hvad Zinedine Zidane har at sige om sin chat med Paul Pogba

Zinedine Zidane i fornemt selskab med sheikh Ahmed bin Mohammed bin Rashid al-Maktoum i Dubai. Foto: Karim Sahib/AFP/Ritzau Scanpix
Zinedine Zidane i fornemt selskab med sheikh Ahmed bin Mohammed bin Rashid al-Maktoum i Dubai. Foto: Karim Sahib/AFP/Ritzau Scanpix

Zinedine Zidane er tavs som en østers. Real Madrid-bossen føler absolut intet behov for at indvie verden i, hvad i alverden han dog talte med Paul Pogba om, da de to mødtes i Dubai. Tilfældigt? Ja, måske. Zidane var til kongres, ankelskadede Pogba sled med sjippetov i den behagelige arabiske varme.

Men når det nu ikke er nogen hemmelighed, at Zidane allerhelst i denne verden vil signe den røde djævel til sit Madrid-mandskab, så er tavsheden måske netop mere sigende end mange ord.

- Det var tilfældigt, er omtrent det eneste, Zidane har at tilføje over for goal.com.

Ole Gunnar Solskjær har allerede fortalt, at han ikke har noget som helst problem med, at hans højst profilerede stjerne åbenlyst chatter med cheftræneren fra den spanske kongeklub – men der er jo heller ingen, der kan sige, hvor længe nordmanden er i spidsen for Manchester United.

Zidane ønskede ikke at gå i detaljer med, hvad han talte med landsmanden om.

- Det var helt tilfældigt. Han var der, jer var der, og efter som vi kender hinanden, talte vi sammen. Men det er helt personligt – jeg vil ikke fortælle, hvad vi talte om, forklarede Zidane på et pressemøde i forbindelse med konferencen fredag.

- Vi har kendt hinanden i lang tid, vores veje krydsedes, vi stoppede – og så snakkede vi.

Bum, basta. Færdig!

Omkring næste transfervindue steppede Zinedine Zidane dygtigt på stedet:

- Alle klubber har mulighed for at signe spillere frem til slutningen af januar, og når vi kommer til den dato, vil klubben beslutte sig. Vi stiller med 11 spillere i morgen (lørdag) mod Mallorca, og der vil også være spillere på bænken. Jeg tænker ikke på forstærkninger. Det ligger langt forude.

Paul Pogba er nu set i Dubai i samtale med en anden træner, end den norske han har i Manchester United. Foto: Jason Cairnduff/Ritzau Scanpix Spansk fodbold - 18. okt. 2019 - kl. 14:20 Forside puster til rygte: Her er billedet, ingen vil se

Christian Eriksen er blevet en januar-mission for Real Madrid. Foto: Matthew Childs/Reuters/Ritzau Scanpix Spansk fodbold - 10. okt. 2019 - kl. 07:48 Giganter enige: Eriksen til Real til januar

Zinedine Zidane vil ikke afvise, at der er flere spillere på vej til Real Madrid. Foto: Ritzau Scanpix Premier League - 1. sep. 2019 - kl. 10:46 Taler Zidane om Eriksen her?

22 kommentarer
Vis kommentarer