Blev den store VM-taber: Nu skifter han til spansk topklub

Den kroatiske angriber Nikola Kalinić fik ingen sølvmedalje med fra VM, men nu kan han glæde sig over en transfer til Atletico Madrid

Nikola Kalinić bytter AC Milan ud med Atletico Madrid. Foto: AP
Nikola Kalinić bytter AC Milan ud med Atletico Madrid. Foto: AP

Det vil være synd at sige, Nikola Kalinić solgte sig selv på et godt VM.

Angriberen blev sendt hjem fra slutrunden efter få dage, da han nægtede at lade sig skifte ind i Kroatiens første kamp i gruppespillet.

Den 30-årige stjerne bedyrede sin uskyld med, at han var skadet, men den forklaring købte landstræner Zlatko Dalic ikke.

Derfor sluttede rejsen i Rusland tidligt for profilen, der senere kunne se holdkammeraterne gå hele vejen til VM-finalen.

Nu er Kalinić så selv gået nye veje. På trods af al virakken omkring hans indsats - eller mangel på samme - ved slutrunden, har han stadig et navn på markedet.

Det mener de i hvert fald i Madrid, hvor Atletico har slået til kort før sæsonstart og købt Kalinić ud af kontrakten med AC Milan. Det meddeler den spanske klub på sin hjemmeside.

Kroaten har skrevet under på en treårig kontrakt og menes angiveligt at have kostet 15 mio. euro (ca. 112 mio. kroner). I Atletico skal han forsøge at kæmpe sig til spilletid blandt andre angrebs-stjerner som Diego Costa og Antoine Griezmann.

De havde begge et langt mere succesfuldt VM end den nye holdkammerat, men Kalinić kan finde håb i, at han tidligere har været garant for mål på allerhøjeste niveau.

Inden skiftet til AC Milan bankede han mål ind på stribe for Fiorentina i Serie A. I alt blev det til 33 scoringer i 84 kampe for Firenze-klubben, mens han havde noget sværere ved at finde vej til nettet i Milano.

Se også: Nedturen er total: Kroatisk stjerne nægter at modtage VM-medalje

Se også: Send en venlig tanke: Her er VM's største taber

Kabongo er en rigtig Brøndby-dreng! Foto: Lars Poulsen Sport og Spil Brøndbys nye stjerne: Drengen fra Vestegnen

kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i fodbold
Seneste i fodbold
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen