Blev kaldt tyk - nu scorer han

Eden Hazard scorede sit blot andet officielle mål i Real Madrid-trøjen, da klubben vandt 4-1 over Huesca

Eden Hazard scorede for første gang i næsten 400 dage for Real Madrid, der lørdag besejrede Huesca med 4-1. Foto: Javier Barbancho/Reuters
Eden Hazard scorede for første gang i næsten 400 dage for Real Madrid, der lørdag besejrede Huesca med 4-1. Foto: Javier Barbancho/Reuters

Der var tiltrængt succes til Real Madrid-belgieren Eden Hazard, da den spanske hovedstadsklub lørdag på hjemmebane vandt 4-1 over oprykkeren Huesca og strøg til tops i La Liga.

Hazard er blevet kritiseret for at være for tyk og ude af form. Men lørdag scorede han sit første mål i over et år for Real Madrid. Det var samtidig hans blot anden officielle scoring for den spanske storklub, der købte ham for omkring 850 millioner kroner i sommeren 2019.

Første Real-mål faldt for over et år siden - 5. oktober 2019 mod Granada.

Hazard, der var en stor profil i Premier League for Chelsea, har haft svært ved at slå igennem i Madrid og har også været meget plaget af skader.

Hans plads i lørdagens startopstilling var den første i månedsvis.

Hazards forløsende scoring faldt efter knap 40 minutters spil. Belgieren vendte smart rundt om en Huesca-spiller og hamrede fra lang afstand bolden i mål med sit venstre ben.

Kort før pausen udbyggede Karim Benzema føringen, da han gjorde det til 2-0. Benzema tog et indlæg ned med brystet og knaldede bolden i mål.

Sport og Spil Eksperten forelsket: Han ligner en billig og farlig angriber

I anden halvleg fortsatte de gode takter for Real Madrid, der også kom foran 3-0 takket være en scoring af midtbaneslideren Federico Valverde.

Oprykkerne fra Huesca reducerede til 1-3, men tættere på kom de aldrig. I stedet lukkede og slukkede Benzema til sidst med sin anden scoring.

Reals sejr kommer i kølvandet på en stor skalp i La Liga, hvor holdet besejrede ærkerivalerne fra FC Barcelona med 3-1.

Lørdagens sejr betyder, at Real Madrid ligger på førstepladsen i den bedste spanske fodboldrække. Klubben har 16 point efter syv kampe.

Huesca ligger tredjesidst med fem point efter otte kampe.

Jens Jønsson er begyndt på banen i syv af Cádiz' foreløbige otte kampe i denne sæson La Liga. Her mod Real Madrid og Lucas Vázquez. Foto: Pierre-Philippe Marcou/AFP/Ritzau Scanpix Spansk fodbold Danskerklub fortsætter utrolig optur

3 kommentarer
Vis kommentarer