Brænder Neymar-trøjer af på stribe: Her glatter han ud i rørende afsked

Barcelona-fans brænder Neymars trøje nummer 11. Nu forsøger Neymar sig med en rørende videohilsen til klubben, fansene og Barcelona by. Se den her

At sige, at Neymar ikke er en populær mand i catalonien og nærmere bestemt Barcelona vil være en underdrivelse, der er lige så stor som rekordbeløbet Paris Saint-Germain købte ham for; 1.650.000.000. kroner.

Efter hans milliarddyre afgang til Paris har Barcelonas gader oplevet Neymar-trøjer i meterhøje flammer. Flere finder hans skifte forræderisk, lader det til. Om ikke andet utilgiveligt.

Se video af den brændende Neymar-trøje øverst i artiklen

Trøjen i klippet er bare et af mange eksempler, der florerer på de sociale medier. Det Madrid-baserede medie Marca har naturligvis - fristes man til at sige - også samlet en lille buket af brændende Neymar-trøjer med Barcelona-logo på. Den kan du se lige HER.

Neymars afskedshilsen
Imens forsøger den brasilianske superstjerne nu at glatte ud. På sin Instagram-profil har den nyslåede PSG-spiller, som i øvrigt får trøje nummer 10 i Paris, forsøgt sig med en rørende afskedshilsen på video til både medspillere, klub, cataloniere og Barcelona by som helhed. Der er engelske undertekster på hele klippet.

Videoen varer et par minutter, og Neymar kommer blandt andet rundt om sit forhold til Lionel Messi og Luis Suárez samtidig med, at han takker fansene for deres tillid og støtte. Han kalder Lionel Messi den bedste atlet, han nogensinde har set og vil komme til at se.

Deruodver siger han, at 'Barcelona var mere end en udfordring', og at 'Barcelona by er mere end blot en by'. Hele årsagen til hans skifte er enkel:

- Barcelona og Catalonien vil altid være i mit hjerte, men jeg har brug for nye udfordringer som atlet. De udfordringer har PSG præsenteret mig for med en spændende plan, siger han blandt andet.

Se afskedsvideoen herunder:

Noget overraskende afslører brasilianeren også, at hans far ikke var enig i skiftet. Men at Neymar håber, 'at han vil have forståelse for hans valg og respektere det'.

Længe har rygtet ellers gået på, at Neymar senior har været hovedarkitekten bag sønnikes skifte, fordi PSG vil belønne ham for at lokke sønnen til Paris.

Det udelukker selvfølgelig ikke, at Neymar holder hånden over sin far i videoen og tager æren for beslutningen om at forlade Barcelona. Det ved kun Neymar.

I skrivende stund står horder af Paris Saint-Germain fans så i kø på Champs-Elysées for, at, ja... købe en ny Neymar-trøje med PSG's logo på brystet og Neymars navn på ryggen henover tallet '10'. Stjernen er landet i kærlighedens by. Og den mærke straks fodboldfolkets varme modtagelse.

Officielt: Neymars skifte slår verdensrekord

Nu er Neymar ikke længere Barcelona-spiller

Dramatisk drejning: Nægter Neymars rekord-transfer

Mourinho overrasker: 1,65 milliarder er billigt