Braithwaite får skræklodtrækning

Barcelonas semifinalemodstander i Copa del Rey er fundet, og det blev den værst tænkelige

Sådan så det ud, da Barcelona gik videre til semifinalen

Få adgang til Copa del Rey-kampene som live-tv hos Ekstra Bladet LIGE HER

Den spanske pokalturnering Copa del Rey, der vises eksklusivt hos Ekstra Bladet har budt på utallige dramaer i denne sæson. Senest blev to kvartfinaler afgjort i forlænget spilletid, mens en enkelt blev afgjort i straffesparkskonkurrence.

Nu er der trukket lod til semifinalerne, og Martin Braithwaites Barcelona skal op mod Sevilla, mens Levante møder Athletic Club i den anden semifinale.

Umiddelbart lidt af en skræklodtrækning for Barcelona, da Sevilla på fjerdepladsen i ligaen var den sværest mulige modstander, mens Levante og Athletic ligger nede som nummer ni og 11.

Der spilles hjemme og ude, og kampene spilles 10. februar og 3. marts. Du kan købe adgang til kampene i Ekstra Bladets PLUS-univers LIGE HER.

FLEST COPA DEL REY-TITLER

30 - Barcelona
23 - Athletic Club
19 - Real Madrid
10 - Atlético Madrid
8 - Valencia
6 - Zaragoza
5 - Sevilla
4 - Espanyol
4 - Real Union
2 - Real Sociedad
2 - Real Betis
2 - Deportivo la Coruna
1 - Arenas
1 - Mallorca

Tilbage i januar scorede Martin Braithwaite for Barcelona i Copa del Rey. Foto: Joan Monfort/Ritzau Scanpix
Tilbage i januar scorede Martin Braithwaite for Barcelona i Copa del Rey. Foto: Joan Monfort/Ritzau Scanpix
 

Atlético Madrid og Real Madrid røg hurtigt ud af turneringer til lavtrangerende hold, og Barcelona har balanceret på kanten af exit flere gange.

Pokalturneringen er Barcelonas bedste chance for en pokal i denne sæson, da man allerede er 10 point efter Atlético Madrid i ligaen og har en svær 1/8-finale mod Paris SG i Champions League.

Skulle Barcelona gå i finalen i Copa del Rey, så kan de se frem til 17. april, hvor den afgørende kamp spilles i Sevilla, der altså vil gøre alt, hvad de kan for at ekspedere Barcelona ud, så de kan få en finale i hjembyen.

Få adgang til Copa del Rey-kampene som live-tv hos Ekstra Bladet LIGE HER

Gerard Pique påpeger, at de fleste dommere er fra Madrid, så hvordan skal de kunne dømme fair...Foto: Albert Gea/Ritzau Scanpix Spansk fodbold Hårde anklager: - Hvordan skal de dømme fair?

Riza Durmisi har slidt med skader, og nu er han ramt i sin nye klub. Foto: Ralph Orlowski/Reuters Italiensk fodbold Mareridtsstart for Durmisi

Foto. Michael Regan/Ritzau Scanpix Intl. fodbold Kæmpe skandale: Stjerne udelukket et år  

24 kommentarer
Vis kommentarer