Braithwaite kan lyndebutere for Barcelona mod Eibar

Quique Setien har udtaget Martin Braithwaite til Barcelonas 18 mand store trup mod Eibar i weekenden

Braithwaite fortæller om forløbet hvor han skiftede til Barcelona. Video: Tariq Mikkel Khan

To dage efter at skiftet fra Leganes til FC Barcelona blev en realitet, kan Martin Braithwaite få sin debut for den spanske storklub.

Efter fredagens træning har cheftræner Quique Setien udtaget Braithwaite til en trup på 18 mand til lørdagens hjemmekamp på Camp Nou mod Eibar, der ligger langt tilbage i tabellen.

Om danskeren ender med at få spilletid mod Eibar, er uvist.

- Det er muligt, svarede Setien på et pressemøde efter træningen uden at afsløre for meget.

Braithwaite skal dog nok få sine kampe, lover cheftræneren.

- I nogle kampe vil han være i startopstillingen.

Den 28-årige angriber trænede fredag for første gang med sine nye holdkammerater

Han har dermed nået at lære Lionel Messi og de øvrige stjernespillere en smule bedre at kende, men der er fortsat et stykke vej.

- Der er mange ting, han skal have forklaret og forstå, blandt andet vores spillestil, men han kommer til at hjælpe os meget, siger Quique Setien.

Ved torsdagens præsentation fortalte Braithwaite, at han havde studeret sine nye holdkammeraters bevægelsesmønstre og pasninger, så han hurtigt kunne falde ind i spillet.

På pressemødet fortalte cheftræner Setien samtidig, hvilke kvaliteter han ser hos den nye angriber.

- Han har mange kvaliteter og er blandt andet god til at forudse spillet og placere sig rigtigt. Martin er fuld af selvtillid og er en fodboldspiller, som har hovedet i orden, sagde træneren.

Lørdagens kamp mod Eibar begynder klokken 16.

LIVE

Se også: Italiensk dril efter kasse: Nyt øgenavn til Eriksen
Spansk fodbold - 21. feb. 2020 - kl. 09:05 Stolte Braithwaite-forældre: - Det har været lidt sindssygt
Se også: Spiltips: Bayern pisker Paderborn

5 kommentarer
Vis kommentarer