Braithwaite og Leganes får ny træner efter skrækstime

Efter tre nederlag i træk i La Liga har den spanske fodboldklub Leganes valgt at skifte træneren ud

Martin Braithwaite skal have ny træner, efter en katastrofal start på den nye sæson. Foto: JUAN MEDINA/Ritzau Scanpix
Martin Braithwaite skal have ny træner, efter en katastrofal start på den nye sæson. Foto: JUAN MEDINA/Ritzau Scanpix

Den danske landsholdsangriber Martin Braithwaite og Leganes er uden sejr i de første ni kampe i den bedste spanske fodboldrække.

Det blev mandag aften for meget for ledelsen i Leganes, som valgte at stoppe samarbejdet med cheftræner Mauricio Pellegrino med øjeblikkelig virkning.

- Leganes og Mauricio Pellegrino er blevet enige om at stoppe samarbejdet, skriver klubben på sin hjemmeside og tilføjer:

- Den argentinske træner, som i sidste sæson sørgede for, at klubben bevarede sin status i den bedste række, vil ikke stå i spidsen for holdet i den næste kamp mod Mallorca.

Som midlertidig løsning har Leganes besluttet, at reserveholdstrænerne Luis Cembranos og Carlos Martinez overtager styringen med førsteholdet i de kommende træninger.

Leganes er placeret på sidstepladsen i La Liga med sølle to point efter ni kampe.

Braithwaite og holdkammeraterne lagde ud med at tabe de første fire ligakampe.

Herefter blev det lidt bedre med to uafgjorte resultater, men i de seneste tre kampe er det blevet til nederlag til Granada, Levante og senest Getafe.

Leganes er dermed det eneste af 20 hold, der fortsat ikke har vundet en eneste ligakamp i denne sæson.

Se også: Tyvebande afsløret: Plyndrede superstjerner
Se også: To mænd anholdt: Skandale-kamp skal spilles forfra
På billedet har Sergio Ramos savet Messi over og dommeren kvitterer med et direkte rødt kort. Foto: Daniel Ochoa de Olza/AP Spansk fodbold - 21. okt. 2019 - kl. 16:37 Efter kaos: Nu er det nyt om El Clásico

0 kommentarer
Vis kommentarer