Braithwaite: Vil på historisk Barca-hold

Danskeren har store drømme i FC Barcelona

Braithwaite forudså sit skifte i en drøm. Video: Discovery

En drøm gik i opfyldelse for Martin Braithwaite, da han i februar skiftede Leganes ud med mægtige FC Barcelona.

En særlig regel i spansk fodbold gjorde, at FC Barcelona kunne hente danskeren som en afløser for langtidsskadede Ousmane Dembele, og selvom han har fået en kontrakt til 2024, har rygter floreret om, at Braithwaite blot skulle være i Barcelona indtil sommer.

Men Braithwaite har andre planer, slår han fast over for ESPN.

- Jeg er sikker på, at jeg vil blive længere end fire og et halvt år. Det er sådan, jeg ser det. Lige nu vil jeg bare spille og nyde det og vinde titler med dette hold, for det er, hvad jeg er her for, siger Braithwaite og fortsætter:

- Jeg tænker på alle disse legendariske spillere, Barcelona har haft, og alle de perioder, hvor de har haft nogle af verdens bedste hold, og for mig er et af målene at kunne sige, at jeg spillede på et af de bedste Barca-hold i en generation.

- Jeg vil have, at folk skal kunne se tilbage på det hold, jeg spillede på, og sige: Ja, det var et af de bedste hold der har været i Barcas historie. Det er en enorm motivation for mig, og det kommer med en masse hårdt arbejde, men jeg er villig til at yde. Jeg er bare begejstret.

Martin Braithwaite står noteret for tre kampe i FC Barcelona.

Se også: Barcelona på røven: Mister milliarder

Se også: Kæk Braithwaite: Barças hurtigste

Se også: Vanvittig sommer venter FCK

2020 har været et godt år for Martin Braithwaite. I februar skiftede han til selveste FC Barcelona, og nu er han blevet far igen. Foto: Tariq Mikkel Khan Landsholdsfodbold - 21. apr. 2020 - kl. 16:54 Se det kære billede: Braithwaite i baby-rus

21 kommentarer
Vis kommentarer