Braithwaites fortjeneste: Nu funkler stjernen

Med tre sejre i træk tyder det på, at FC Barcelona er på vej tilbage mod toppen. Martin Braithwaites tilstedeværelse har skærpet niveau hos konkurrenterne forrest

Der var krisestemning på Camp Nou før udgangen af 2020, og året sluttede med en stor skuffelse for mægtige FC Barcelona.

Men nu er FC Barcelona så småt på vej tilbage mod toppen af spansk fodbold. Holdet har fået vendt tingene og vundet årets første tre udebanekampe.

FC Barcelona er nu syv point væk fra Atletico, der indtager førstepladsen. Den fine stime betyder, at Barcelonas træner Ronald Koeman nu kan kigge mod toppen af den spanske liga.

Daily Mails klummeskribent Pete Jenson har analyseret Barcelonas nyvundne gode form, og her mener han, at danske Martin Braithwaites tilstedeværelse har hævet niveauet hos konkurrenterne i det forreste geled. Det hundedyre indkøb Antoine Griezmann har virkelig hevet sit niveau, og det er Braithwaites fortjeneste.

Messi er blevet mere skarp foran mål, og hans humør er blevet bedre, som formen er blevet bedre hos kollegerne i front. Herunder også Braithwaite.

- Først kom Braithwaite tilbage på holdet og lavede lidt af det samme arbejde, som Luis Suarez tidligere har gjort for holdet. I årets sidste kamp var Griezmann bænket for tredje gang i sæsonen, da man foretrak danskerens arbejdsraseri fremfor den tidligere Atletico Madrid-angribers individuelle kvaliteter, skriver Jenson.

- Griezmann har reageret positivt på udfordringen. Hans to mål mod Granada og hans spil og assist til Messi i deres 3-2-sejr over Athletic beviser det, lyder det.

Samtidig har Ousmane Dembeles tilbagevenden givet Barcelonas angreb et tiltrængt tempo. Dembele har givet holdet den acceleration, de har manglet de seneste uger.

Der er stadigvæk mangler på holdet, men titelhåbet er gået fra umuligt til muligt.

Og Braithwaite spiller fortsat en rolle i Barcelonas opblomstring.

Paris SG er det hold i de fem store ligaer, der forsøger flest driblinger pr. kamp. Foto: CHARLES PLATIAU/Ritzau Scanpix Intl. fodbold Her er Europas driblekonger

Danskeren ærgrer sig over det brændte straffespark. Foto: Albert Gea/Ritzau Scanpix Spansk fodbold Én episode holder ham ude

45 kommentarer
Vis kommentarer