Bundløs gæld: Nu inddrager de hans pas

Den brasilianske superstjerne Ronaldinho er kommet i stor gæld og har nu fået inddraget sine pas

13 millioner kroner og 57 værdigenstande. Så meget står Ronaldinho til at skulle slippe for at indfrie sin gæld. Det skriver spanske AS.

Den tidligere Ballon d'Or-vinder har ikke haft lige let ved at håndtere økonomien, siden han stoppede sin karriere. Den tidligere Barca-stjerne var engang en af de bedst betalte fodboldspillere, men nu er formuen svundet ind.

I slutningen af sidste år kom det frem, at Ronaldinho havde sølle 40 kroner stående på sine konti. I mellemtiden har han opbygget sig en stor gæld. Det skriver Mirror.

Desuden har brasilianeren fået beslaglagt 57 genstande, hvor fire af dem alene udløser bøde på 16 millioner på baggrund af miljømæssige bestemmelser.

Myndigheder inddrager pas
De brasilianske myndigheder har inddraget Ronaldinhos brasilianske og spanske pas. Det er gjort, så han bliver i landet, indtil gælden er indfriet til hans kreditorer.

Stjernens advokater har forsøgt at genvinde hans spanske pas, fordi de anser konfiskeringen for at være 'uberettiget og grov'. De er desuden klar til at tage sagen op med de spanske myndigheder. De er nemlig af den opfattelse, at de brasilianske myndigheder har 'handlet ulovligt'.

Ronaldinho vandt den fineste personlige titel, Ballon d'Or, i 2005. Foto: Christophe Ena/AP
Ronaldinho vandt den fineste personlige titel, Ballon d'Or, i 2005. Foto: Christophe Ena/AP
 

Byggede ulovlig strandmole
Gælden på de godt 13 millioner stammer blandt andet fra et ulovligt strandprojekt. Ronaldinho fik bygget sig en 142 meter lang mole ved sit hus ved stranden i den brasilianske by Porto Alegre. Det svarer til knap en halvanden fodboldbane i længde.

Byggeriet var dog ulovligt, og det har udløst en bøde på godt 16 millioner kroner udover hans øvrige gæld.

Brasilianerens tidligere kammerat på landsholdet Cafu har ligeledes problemer med økonomien. Han har fået flere lejligheder beslaglagt af myndighederne. Det skriver engelske BBC.

Ambassadør for Barca
I 2015 spillede Ronaldinho sine sidste kampe i karrieren i brasiliansk fodbold. I 2017 blev Ronaldinho udnævnt til ambassadør for FC Barcelona. Her er hans rolle blandt andet at repræsentere Barca ved officielle arrangementer.

Han er desuden med, når klubben åbner skoler rundt om i verden. På den måde kan han dele ud af sin erfaring til nye talenter.

Han spillede i Barca i perioden 2003-2008 og var med til at vinde Champions League med klubben i 2006.

Se også: Grove anklager: Mega-stjerner var fulde til træning

Se også: Barcelona-legender på kant med klubben: Nu får det konsekvenser

49 kommentarer
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere