Casillas agent bekræfter kontakt med Roma

Flirten mellem Roma og Casillas fortsætter. Målmandens agent bekræfter, at der er kontakt mellem de to parter.

(Foto: AP)
(Foto: AP)

I Real Madrid ser det ud til, at sommeren sagtens kan blive til sommeren, hvor man skiftede deres mangeårige målmand Iker Casillas ud med en yngre model. Real Madrid har længe haft øjnene rettet mod Manchester Uniteds David de Gea, som de gerne ser i truppen til næste sæson.

Og med Iker Casillas i overskud, så har han med sin agent begyndt at sondere markedet for en ny klub til den spanske landsholdsmålmand. I går kom det frem, at italienske AS Roma var interesserede i at hente ham.

Nu bekræfter Iker Casillas agent Carlo Cutropia overfor LaRoma24.it, at kontakten er der, og at Casillas ligefrem føler sig smigret af interessen.

- Roma er en af Europas største klubber. Vi elsker virkelig byen og de lidenskabelige fans, som Roma har, siger agenten.

Roma er de to seneste sæsoner blevet nummer to i Serie A efter Juventus, men begge gange med stor forskel op til førstepladsen, hvilket en målmand af Casillas' klasse ville kunne hjælpe med at mindske. Samtidig har klubben også haft det svært i Europa, hvor Casillas vil kunne bidrage med meget rent rutinemæssigt med sine trofæer fra sin Real-tid.

Iker Casillas egen kontrakt med Real Madrid udløber først i 2017, som i det tilfælde kan betyde to år som bænkevarmer for den 34-årige målmand.

4 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere