Celta Vigo-profil: Barca - I tager pis på os!

Celta Vigo-spilleren Fabian Orellana blev i weekenden udvist for at kaste græs mod Sergio Busquets, da Barcelona-spilleren trak tiden ud. Pablo Hernandez langer nu ud efter den spanske landsholdsspiller

Fabian Orellana (tv) blev noget hårdt udvist i opgøret mod FC Barcelona. Nu revser hans holdkammerat, Pablo Hernandez, catalanerne for usportslig opførsel. (Foto: AP)
Fabian Orellana (tv) blev noget hårdt udvist i opgøret mod FC Barcelona. Nu revser hans holdkammerat, Pablo Hernandez, catalanerne for usportslig opførsel. (Foto: AP)
FC Barcelona var knap så overbevisende, som de håbede på at være, da de i weekenden måtte nøjes med en 1-0-sejr over Celta Vigo. Målet faldt relativt sent i kampen, og med alle kunstens regler trak Barcelona tiden ud, så de kunne få tre point med hjem i bagagen.

Se også: Barcelona fik has på Krohn-Dehli og co.

Specielt én episode fik Celta Vigo-spilleren Fabian Orellana til at koge over. Et frispark tæt på det 90. minut fik Sergio Busquets til at lade som om, at han var på vej til at tage frisparket hele syv gange, før han faktisk forbandt fod med bold. Noget som fik Orellana til at kaste et stykke græs efter den defensive midtbanespiller.
Det resulterede i et rødt kort til Celta-spilleren - en episode som Pablo Hernandez er sikker på at Orellana fortryder, men en reaktion som egentlig aldrig bør fremprovokeres.


- Jeg er sikker på Fabian fortryder det, men han var ikke den eneste der tænkte på at gøre det samme. Selv jeg overjede det, og jeg var på bænken, siger han ifølge Goal.com og fortsætter:

- Det kan ikke tage dig over et minut at tage et frispark, og lade som om du tager syv gange. Det gør ondt, fordi de tager pis på os. Vi er kollegaer, og de bør respektere os.

Se også: Celta slår Atletico efter Krohn-Dehli-assist

Det blev Jeremy Mathieu som scorede det afgørende mål, men om det var ham som stod for det kampafgørende moment er usikkert. Men i hvert fald blev Orellana udvist.

10 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere